Indledning
Jeg har valgt at skrive min Studieretningsopgave (SRO) i fagene engelsk og psykologi og dykke ned i det overordnede emne om ondskab.
I min opgave vil jeg undersøge de psykologiske påvirkningsstrategier, der kan bidrage til udførelsen af ondskabsfulde handlinger.
Mit case-studie vil fokusere på torturen af irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet i 2003 (forsidebilledet viser Lynndie England, der torturerer en fange i Abu Ghraib-fængslet).
I den forbindelse vil jeg analysere artiklen "What happens in war happens", der er baseret på en journalists interview med en af torturudøverne, nemlig den amerikanske kvindelige soldat Lynndie England.
Jeg vil undersøge journalisten Emma Brockes' holdning til Lynndie Englands handlinger i Abu Ghraib-fængslet og efterfølgende diskutere, hvordan man kan forstå hendes handlinger og hvem der egentlig bærer ansvaret for dem.
Min problemformulering lyder derfor: "Hvad kan få tilsyneladende almindelige mennesker til at medvirke i tortur?"
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og problemformulering
2. Redegørelse
2.1 - Redegørelse for psykologiske påvirkningsstrategier, der kan fremme udførelsen af
ondskabsfulde handlinger
3. Analyse
3.1- Baggrunden for mishandlingen af irakiske fanger
3.2 - Artiklen ”What happens in war happens”
3.3 - Artiklens bud på hvem der var skyld i Lynndie Englands handlinger
4. Diskussion
4.1 - Diskussion af hvem der har ansvaret for de handlinger, Lynndie England deltog i
5. Konklusion
6. Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I Milgrams eksperiment om lydighed, der blev udført i 1961, ønskede han at undersøge forsøgspersonernes lydighed over for autoriteter og deres tilbøjelighed til at påføre andre smerte på kommando.
I forsøget skulle "læreren" give "eleven" elektriske stød, hvis eleven svarede forkert på spørgsmål. Hvis "læreren" nægtede at fortsætte under forsøget, skulle forsøgslederen sige "Forsøget kræver, at De fortsætter" eller "Vær venlig at fortsætte".
Under disse betingelser gik 26 ud af 40 forsøgspersoner hele vejen og var villige til at give eleven det maksimale stød.
Milgram kunne derfor konkludere, at overraskende mange mennesker er villige til at gøre, hvad der bliver sagt, uanset om det strider imod deres egen moral, hvis ordren kommer fra en legitim autoritet.
Dette eksperiment er interessant, da det potentielt kan forklare handlinger som Lynndie Englands.
En anden psykologisk proces, der ofte diskuteres, er evnen til at mindske skyldfølelsen over ens egne handlinger ved at sammenligne dem med ondskabsfuldheder begået af den anden part. Dette ses eksempelvis i krigssituationer.
I krig anvendes også en anden strategi til at legitimere ondskabsfulde handlinger, nemlig brugen af eufemismer. Ved at bruge eufemismer forsøger man at skjule det, man ikke ønsker at kalde ved dets rette navn.
For eksempel bruges udtrykket "han er gået bort" i stedet for "han er død". Militæret er kendt for at anvende eufemismer, f.eks. beskrives bombeangreb som "servering af målet".
Brugen af eufemismer kan være problematisk, ikke kun fordi det forvirrer og skjuler reel information for befolkningen, men også fordi omskrivninger af sådanne alvorlige emner gør det nemmere at nedbryde gerningsmændenes moralske barrierer.
Skriv et svar