Modstandskampen | DHO

Indledning
I min dansk-historie opgave, har jeg valgt at skrive om modstandskampen, med særligt fokus på spillefilmen ’Hvidsten gruppen’. Til denne problemformulering, lydende ’hvordan hænger filmen ’Hvidsten gruppen’ sammen med realiteten’, vil jeg redegøre for de træk der er ved den danske modstandskamp, samt med fokus på ’Hvidsten gruppen’.

Derefter vil jeg analysere spillefilmen ’Hvidsten gruppen’, med fokus på hovedpersonerne, de filmiske virkemidler og historiebrug.

Til sidst vil jeg diskutere hvordan filmen forholder sig til brugen af historiske fakta og komme med en samlet konklusion af problemformuleringen ’hvordan hænger filmen ’Hvidsten gruppen’ sammen med realiteten’.

Indholdsfortegnelse
problemformulering – hvordan hænger filmen ’hvidsten gruppen’ sammen med realiteten ............................................................................................................ 2
en redegørelse af træk ved den danske modstandskamp under besættelsen, med et fokus på hvidsten-gruppen ........................................................ 3
en analyse af spillefilmen ’hvidsten gruppen’, med vægt på personkarakteristik, filmiske virkemidler, samt historiebrug ..................... 4
tid og sted.........................................................4
karaktererne..................................................................4
konflikt ............................................................................5
filmens stil og virkemidler................................................5
tema..............................................................................9
budskab .........................................................................9
perspektivering...........................................................9
konklusion............................................................... 10
litteraturliste...................................................... 11
redegørelsen...................................................... 11
analysen .....................................................................11
diskussionen ..............................................................................11
bilag .......................................................................................... 12

Uddrag
Jeg vil gerne redegøre for de vigtigste træk der er, ved den danske modstandskamp under besættelsen, med særligt fokus på Hvidsten gruppen.

Den 9 april 1940, blev Danmark besat af Tyskland. Der valgte den danske regering at samarbejde med tyskerne. Den danske regering samarbejdede med tyskerne helt indtil den 29. August 1943. Den 29. August 1943, blev der indført dødsstraf.

Under besættelsen i 1940-1945, var modstandskampen mellem Danmark og Tyskland, en stor del af 2. Verdenskrig. De danske modstandsgrupper bekæmpede Tyskland via. fysiske sabotagehandlinger, flugtruter og likvidering, men også gennem illegal litteratur og presse.

1De første modstandskampe blev foretaget af aktive ungdomsforeninger og politiske partier, såsom DKP (Danmarks kommunistiske parti, som senere hen blev illegalt) og Dansk Samlings Protestlinie, som kun var to ud af mange, hvor endnu flere var på vej.

2Hvidsten gruppen lagde vægt på at hjælpe sabotage i form af modtagelse af våben, sprængstof og ammunition fra SOE (Special Operations Executive), som blev navigeret af BBC udsendelser fra England. Derefter transportere de dem videre til modstandsfolkene rundt om i landet, men primært Randers og Mariager.

3Typisk når man var blevet opdaget af tyskerne, skulle man til forhør hos Gestapo, som Hvidsten gruppen kom ud for. Gestapo er det nazistiske politiske politi (det hemmelige statspoliti), som blandt andet Werner Best var en del af. Werner Best var en tysk rigsbefuldmægtig i Danmark, som var til for at holde en hånd over danskerne.

4Ved sabotage af en eller anden form, kunne man blive dømt til døden. Ved idømmelse til døden ved krigsret, kunne man søge om benådning fra Werner Best, ved at afholde sig fra yderligere sabotager.

Hvis ej man kunne holde det, kunne man forrette dødsdommen. Det var i håb om at folk ville stoppe med at forsage sabotage mod tyskerne.

Den strategi syntes Adolf Hitler ikke om, så den 30. Juni 1944, bestemte Hitler sig for, at dem der forsagede sabotage ikke skulle for en krigsret, men derimod med terror og hævndrab. Tulle fra Hvidsten gruppen bedte om benådning fra Werner Best via. et brev (se bilag 2).

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu