Modstandskampen | DHO 10 i karaker

Opgavebeskrivelse
Redegør for de vigtigste træk ved den danske modstandskamp under besættelsen 1940-1945, med særligt fokus på Hvidsten-gruppen.

Analysér spillefilmen ’Hvidsten gruppen’ (2012), med særlig vægt på filmens hovedpersoner, filmiske virkemidler og historiebrug.

Diskutér hvordan filmen bruger og forholder sig til historiske fakta. Inddrag konsensusmyten i din diskussion.

Indledning
Jeg har valgt opgave 1: Modstandskampen, hvor jeg vil gå i dybden med Hvidsten gruppen. Derudover vil jeg også analysere den danske spillefilm

’Hvidsten gruppen’ fra 2012 som er instrueret af Anne-Grethe Bjarup Riis og produceret af Regner Grasten Filmproduktion. Filmen skildrer en Danmarks historien fra 1940.1950.

Hvidsten Gruppen var en modstandsgruppe der under 2. verdenskrig blev fanget af tyskerne. Undervejs kommer gruppen ud i nogle forskellige dilemmaer. Da der blev indført dødstraf for modstandsarbejde går det helt galt for gruppen.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
- Opgaveformulering 3
Metodeafsnit 3
Redegørelse 4
Analyse 6
Vurdering/diskussion/perspektivering 9
Konklusion 9
Litteraturliste 10
Bilag 10

Uddrag
Danmark bliver besat af Tyskerne 9. april 1940 i et samtidigt angreb, på både Danmark og Norge, man kaldte dette ”Operation Weserübung ”.

Kampene i Danmark varede kun få timer, hvorefter den danske regering vælger at indstille kampene og i stedet indgå et samarbejde med tyskerne for at bevare en vis suverænitet

og den danske regering kunne forsat have indflydelse på landets ledelse. Samarbejdet muliggjorde nemlig, at Danmarks regering

hær, politi og osv. kunne fortsætte næsten som før, og til gengæld kunne de tyske tropper befinde sig i landet for at beskytte sig mod britiske eller franske angreb.

Derudover udvides regeringen så den ikke kun omfatter Socialdemokratiet og Radikale, men også Venstre og Konservative, for at have en stærk og bred front mod besættelsesmagten.

I de første år efter besættelsen oplever man ikke meget modstand fra den danske befolkning. For langt de fleste danskere gik livet videre og man indordnede sig de nye forhold tyskerne havde ført med sig.

Myndighederne forventede at danskerne opførte sig ordentligt over for besættelsesmagten. Kong Christian kom bl.a. med en proklamation til det danske folk 9. april, der blev erklæret i både radio og aviser:

”Under disse for vort Fædreland saa alvorlige Forhold opfordrer jeg alle i By og paa Land til at vise en fuldtud korrekt og værdig Optræden, da enhver uoverlagt Handling eller Ytring kan have de alvorligste Følger”.

I forholdsvis lang tid efter besættelsen, mødte man ikke nogen modstand fra det danske folk. Der var små reaktioner bl.a. ”den kolde skulder”

en protestform man brugte til at vise afstandstagen og modvilje, men hvor man ikke gjorde noget forkert og dermed heller ikke risikerede noget ved det.

Et konkret eksempel på dette kunne være at vende ryggen til en tysker hvis man stod sammen i sporvognen. Selvom aktiv modstandskamp og organisering af modstandsgrupper

i besættelsens første år, endnu ikke var kendte fænomener, var der alligevel nogle undtagelser. Heriblandt var den allerførste modstandsgruppe ”Churchill-klubben”.

Gruppen gennemførte omkring 25 aktioner hvor de malede antinazistiske slagord i byen, begik hærværk eller satte ild til togvogne. Historien om Churchill-klubben der startede modstand

skabte stor opsigt i Danmark og i udlandet, og gruppen blev inspiration for andre der senere hen også begyndte at etablere modstandsgrupper.

En anden modstandsform var illegale blade, hvor man skrev sine holdninger om Danmarks situation, hvilket var forbudt i besættelsestiden.

Herefter går der alligevel et par år før modstanden rigtig opstår i Danmark. Især tyskernes angreb på Sovjetunionen, medvirkede til at presse de danske kommunister til at starte modstand.

En af de, efter krigen, meget omtalte modstandsgrupper er Hvidsten gruppen. I 1943 og frem begynder der at dukke flere modstandsgrupper op. Hovedparten af de tidligere modstandsfolk kom fra de politiske yderfløje, bl.a. KU og DKP.

Igennem 1940’erne er det især den unge del af befolkningen der engagerede sig i modstandsbevægelsen. Udover de aktive unge var modstandsbevægelsen næsten udelukkende mænd.

Modstandsarbejde bestod nemlig typisk af ”mande-opgaver” med bl.a. våbenbrug eller sabotageforberedelse på fabrikker eller skibsværfter.

Man kom typisk med i modstandsbevægelsen gennem kontakt med ligesindede bekendte, f.eks. venner, familie, naboer, kollegaer osv.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu