Indholdsfortegnelse
Aflevering IØ A
Miljø og afgifter – Del 1
a) Beregn på basis af bilag 1 indeks for udviklingen i transport ved forskellige transportformer indenfor Danmark. Indeksberegningen skal tage udgangspunkt i 1990=100.
- Vis indekstallene grafisk i et kurvediagram og forklar udviklingen.

b) Forklar udviklingen:

c) b) I bilag 2 kan du se et eksempel på prisdannelsen på indenrigsflyvning (København-Aalborg) og udenrigsflyvning (København-London). Udgangspunktet er samme pris uden afgift (600 kr.) og samme afgiftsforhøjelse (100 kr.).
- Aflæs ligevægtspriser før og efter en afgiftsforhøjelse på indenrigs- og udenrigsfly. Forklar herefter hvorfor afgifterne virker forskelligt på indenrigs- og udenrigsruter.

c) Forklar hvilke fordele og ulemper der er ved, at man i Danmark indfører en afgift på flyrejser, i forhold til en administrativ regel/lov som begrænser hvor mange gange en dansker højst må flyve om året, fx to gange årligt.

Aflevering IØ A
Miljø og afgifter – Del 2
2.1 Analyser på baggrund af bilag 3 årsagerne til den forventede økonomiske vækst i Danmark i 2020.
- BNP og eksport.
- Privatforbruget
- Offentlige forbrug
- Investeringer
- Import
- Realdisponible indkomst
- Bruttoledigheden, arbejdsstyrken og forbrugspriserne

a) Med udgangspunkt i din analyse i opgave 2.1 samt bilag 4 og 5 skal du vurdere fordele og ulemper ved at lempe finanspolitikken.
- Kommentar på Bilag:
- Fordel 1:
- Kommentar på bilag, samt fordel 2:
- Ulempe 1:
- Kommentar på ulempe 1:
- Ulempe 2:
- Ulempe 3:
- Kommentar på inflationen:

b) Diskuter om det i den nuværende økonomiske situation kunne være hensigtsmæssigt, at staten øger grønne investeringer med 10 mia. kr. jf. målet om 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030. Finansieringen sker gennem øgede passagerafgifter på flyrejser på 10 mia. kr.

Inddrag overvejelser om
• multiplikatorernes størrelse
• finanseffekt

Uddrag
Ud fra bilag 1 og de vedlagte indekstal for transportsektorerne i Danmark kan vi se, at transport med busser, personbiler og tog er steget fra 1990 til 2018, og vi kan også se at transport med tog og bil er steget med op til næsten 30%, mens transport med bus kun er steget med 10%.

Mulige konklusioner på, at transport med bil stiger med op til 30% og stiger markant i 1998 er fordi, at Storebæltsbroen åbner først op for tog i 1997 og herefter for biler i 1998.

I 2008-2010 ser vi, at transport med bil igen stiger fordi der var et fald i afgifter for personbiler i den givende periode. Vi ser herudover at transportmidlerne flyer og skib er faldet siden dets basis år i Danmark.

Transport med fly er faldet med op til 30%, mens transport med skib er halveret – Dog henimod 2012 og frem ses det, at transport med skib er steget igen – Et muligt bud på hvorfor transport med skib er steget er fordi, at mange har valgt færgen over personbiler ift.

Til transport fra Jylland/Aarhus til Sjælland/København, hvilket er billigere og hurtigere. Generelt set har der været en stor stigning i transport, hvor vi ud fra de beregnede indekstal kan konkludere, at transport er steget med ca. 25-26% fra 1990 til 2018.

---

Ligevægtsprisen er forskellig fordi, at indenrigsruter er en priselastisk vare, mens udenrigsruter er en elastisk vare, hvilket vi kan se på efterspørgselskurverne.

Efterspørgsel kurven for indenrigsruter er flad, mens efterspørgselskurven for udenrigsruter er stejl. Priselasticiteten informerer om, hvor vidt en prisændring har betydning for efterspørgslen af varen og hvor meget.

Hvis vi kigger på Indenrigsruter og udenrigsruter sammenlignet med hinanden, ses det at mængden af flyrejser, der efterspørges, er faldet markant mere for indenrigsruter end for udenrigsruter – Dette kan vi se på afstanden mellem M1 og M2 i Bilag 2.

Efterspørgslen for indenrigsruter påvirker derfor mere, end efterspørgslen for udenrigsruter og dette er også derfor, at prisstigningerne ikke er det samme.

Derudover ville det være klogt for virksomhederne, der udbyder indenrigsruter at påtage sig mere af afgiften, da det kan være med til at fastholde kunderne og fortsæt skabe indkomst for dem.

Indenrigsruter er en priselastisk vare, da det er en markant nemmere vare at erstatte, da hvis man for eksempel skal fra Aalborg til Billund har andre transportmuligheder, så som tog, bil og andet – Især hvis prisstigningerne på flyrejser stiger eller uventet afgifter kommer.

Derimod er det helt det modsatte for udenrigsruter, da det er sværere at erstatte transport fra for eksempel Danmark til Spanien, hvis man hurtigt vil på ferie i Danmark.