Menneskets udfordringer i en teknologisk tidsalder

Indledning
I al den tid mennesket har eksisteret på Jorden, har det stået for fornyelse og udvikling, og det har altid - bevidst eller ubevidst - arbejdet sig i en retning med bedre vilkår for det enkelte individ. Det er formålet.

Udviklingen af hjulet har betydet alverden for vores transport, og opfindelsen af trykpressen har sørget for, at hele befolkninger kunne blive oplyst.

I det seneste århundrede har det taget til, og teknologien i vores samfund har nået et helt nyt niveau sammenlignet med tidligere. Spørgsmålet er, om mennesket kan bære at leve i en tidsalder fyldt med så meget teknologi.

Det forholder filosof og stifter af investeringsselskabet Voluntas, Morten Albæk, sig til i sin opinionstekst ”Vi har tabt mennesket i vores teknologiorgasme”, som blev bragt i Berlingske Business den 13. januar 2017.

Her fokuserer han på, hvordan vi bør udvikle arbejdsmarkedet, så det kommer det enkelte menneske til gode i vores tidsalder.

Uddrag
Albæks primære synspunkt i sin tekst er, at vi forsømmer de eksistentielle vilkår for mennesket i den økonomiske og teknologiske vækst, der hersker i vores samfund i dag.

Han pointerer, at det simpelthen ikke kan lykkes for mennesket at finde formålet med livet, hvis ikke vi indretter vores samfund og arbejdsliv på en anden måde og foretager en gennemgribende transformation.

I denne sammenhæng fremhæver han netop, at ”lever vi for at overleve, lever vi ikke, så trækker vi blot vejret”. Det er specielt lederen, der spiller en rolle i denne ændring ifølge Albæk, og som han selv siger:

”Hvis du som leder har en ambition om at sænke din kostbase og øge din effektivitet og konkurrencekraft, så er meningsfuldhed også en ret så profitabel vej at gå”. Han argumenterer for, at det er vigtigt, at der i virksomheder og organisationer brydes med de grundlæggende ledelsestraditioner og tænkes i eksistentielle og innovative baner, da vores samfund i dag ikke drager nytte af gamle strategier.

Han lægger nemlig vægt på udbredelsen af sygdomme i befolkningen i dag som stress og depression og understreger, at vores arbejdsmarked og samfund går glip af en produktion, der svarer til 22,5 milliarder kroner, hvis vi fortsætter som hidtil.

Albæk påpeger dog også, at det ikke kun er det økonomiske tab, der bør bekymre os, men også tabet af det ene liv, som vi er givet.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu