Indledning
Konstruktive nyheder fylder mere og mere i den moderne mediepolitik. Udviklingen i medierne er nemlig gået den forkerte vej i henhold til mange eksperter og borgere.

Flere og flere negative nyheder har taget overhånd i den globale mediepolitik. Nyheder om krige, kriminalitet eller diktatorer, der truer med at skyde raketter mod befolkningen, sørger for, at man som udestående nemt kunne tænke, at der kun sker negative ting på vores jordklode.

I artiklen fra året 2010 ”Mediechefer kritiserer ideen om ’konstruktive nyheder’” skrevet af Andreas Marckmann, har de netop forsvaret denne måde at lave nyheder på.

Han og flere eksperter er nemlig af den opfattelse, at tingene foregår sådan og at de bare viser os den faktiske virkelighed.

Derimod konstaterer Kurt Strand 6 år senere i Kristeligt Dagblad i artiklen ”TV 2 - nu med ’konstruktive’ nyheder”, at TV-2 nyhederne nu har konstruktive nyheder som fast indslag.

De to modsætninger har udløst en stor debat, nemlig om konstruktive nyheder ikke bare tager pladsen af de vigtiger nyheder, som man egentlig burde have set? Og om de ikke bare pakker dårlige nyheder i vat?

Uddrag
Men Michael Dyrby har et andet syn på det argument. Han siger, at ”Vi skal ikke være en del af det team, der løser problemer” (l. 28). Dermed siger han på sin vis, at selve konceptet bag konstruktive nyheder ikke giver mening.

Men samtidig kan det også blive set som appel til politikken eller selve samfundet med ønsket om, at sætte dem lidt under pres. Nemlig, at ikke journalisterne skulle være ansvarlig for at præsentere løsninger, men politikerne.

Efter en periode, hvor konstruktiv journalistik blev større og større, er det opstået flere og flere argumenter mod konstruktiv journalistik.

Netop, fordi man undlader eller ikke lægger så meget vægt på det negative, virker det ikke så kritisk, som den traditionelle journalistik.

Derfor kan der opstå en fornemmelse af, at konstruktive nyheder er en mikrofonholderi for magthaverne på vores jordklode.

Eller endnu værre, kan man se det som reklame for vores store vestlige virksomheder, netop fordi de løsninger, vi får vist, ofte indebærer deres produkter.

Eksperten Ulrik Haagerup, som også har skrevet en bog om selve temaet, holder igen ikke meget af det og påstår, at konstruktive nyheder alligevel kan være lige så kritiske.

Også derfor går konstruktive nyheder frem og vinder med popularitet, da man ikke kun ser krig, vold, sultende børn og hackerangreb i tv, men også ser en mulig løsning til det.

Og selvfølgelig er det som Michael Dyrby har sagt rigtig nok, at det ikke er journalisternes opgave at løse problemet, fordi de slet ikke har mulighederne til det.

Men de kan vise en mulig vej og formidle en god portion motivation i stedet for udelukkende at vise det dårlige. Alt det til sammen, sørger for at modvinden bliver mindre, og holdningen over for konstruktive nyheder bliver meget positiv.

2010 var der i den første artikel endnu en meget dårlig stemning omkring konstruktive nyheder. Seks år senere så det allerede anderledes ud.

Nu har medierne set, at der kommer noget godt ud af det, ved befolkningen og at det er muligt alligevel at være kritisk.