Indledning
Da jeg sad ved aftensbordet og førte en samtale med mine bedsteforældre her forleden dag, bryder min morfar ind og spørger ”Vidste du godt, at dine forældre holder Politikens avis derhjemme?”.
Jeg bruger to sekunder på at sidde og overveje spørgsmålet, da han har tendens til at stille en masse tilfældige tjekspørgsmål for at se, om jeg er vågen.
Jo mere jeg tænker over spørgsmålet, desto mere overbevist er jeg om, at spørgsmålet ikke kan være sandt. Derhjemme har vi aldrig trykte aviser, men derimod bruger vi nyhedsmedier til at finde ud af, hvad der foregår rundt i verden.
Uddrag
Der er dog altid to sider af samme sag, hvilket vil sige, at de unges brug af nyhedsmedier ikke kun indeholder fordele, men der er også ulemper eller rettere sagt faldgrupper forbundet med nyhedsmedier.
En problematik, man ofte ser, er, at unge blot får den overflødige information. Når man scroller ned af sin nyhedsstrøm på Facebook
er der tendens til kun at læse rubrikken, underrubrikken eller billederne, hvorudfra man danner sit synspunkt og viden.
Dette er en stor problematik, da det gør, at den unge læser, ikke får den dybere forståelse for indholdet af nyheden.
Man kan ikke danne sin fulde mening om en nyhed baseret på så lidt information, og dermed kan der opstå misforståelser, når emnet bliver diskuteret i vennegrupper.
Det kan være, at nyheden får tildelt en helt ny betydning, som ikke var planlagt, og som kan undgås ved, at den fulde nyhed bliver læst.
Endnu værre, synes jeg, er, at de unge med denne tendens selv er medvirkende til fake-news. Tendensen gør det åbenlyst overfor medierne, at rubrikken
underrubrikken eller billedet virkelig skal skille sig ud for, at man får et click, og den unge læser hele nyheden.
Derfor føler diverse udbydere af nyhedsmedier af og til, at der skal tages ekstra midler i brug for at få aktivitet fra den unge og i sidste ende tjene penge på nyheden.
Det er her fake-news kommer ind i billedet. Det kender du måske til, hvis du i dit liv har prøvet at læse en rubrik, som lød lidt for god eller lidt for mærkværdig til at kunne være sand.
Har du det? Det vil på ingen måde være usædvanligt, da fake-news ofte er at se på især de sociale medier og andre nyhedssider, som prøver at skabe opmærksomhed ved at fortælle en nyhed
som fremstiller misvisende eller måske helt igennem forkerte nyheder. Her kan det være relevant at kigge på fakta og fiktionskoder. Flere nyhedssidder anvender fiktionskoder, som kan iscenesætte en ny betydning.
Det gør man for at signalere til en bestemt målgruppe eller kommunikere et bestemt formål. I modsætning til faktakoden, som er et virkemiddel, der blot viser sandheden og kan gøre en historie mere troværdig.
Skriv et svar