De traditionelle kønsrollemønstre | DHO | 10 i karakter

Indledning
I 1800-tallet var kønsrollemønstrene meget anderledes, end de er i dag. Mænd og kvinder levede i to vidt forskellige verdener og havde fuldstændig forskellige roller i samfundet.

Men hvilken betydning havde litteraturen så for debatten om kønsrollerne i slutningen af 1800-tallet?

I min dansk-historie opgave vil jeg svare på denne problemformulering ved hjælp af en redegørelse for de traditionelle kønsrollemønstre i slutningen af 1800-tallet

og de forandringer litteraturen medførte i overgangen til det moderne gennembrud (herunder sædelighedsfejden).

Herefter vil jeg med udgangspunkt i to historiske kilder kigge nærmere på de synspunkter, der prægede debatten om sædeligheden.

Derudover vil jeg analysere Amalie Skrams ”Constance Ring” for at få et indblik i litteraturen og tankegangen under det moderne gennembrud.

Afslutningsvis vil jeg diskutere og vurdere, hvilken rolle litteraturen spillede i kønsrolledebatten. Til sidst vil jeg opsummere den viden jeg har fået og komme med et svar på min problemformulering gennem min konklusion.

Indholdsfortegnelse
Forside…………………………………………………………….………1
Indholdsfortegnelse…………………………………………………………2
Indledning…………………………………………………………………….………3
Redegørelse………………………………………………………….3 - 5
Analyse af ”Nutidens sædelige lighedskrav………………………………5 - 6
Analyse af ”Revolutionære mænd og sædelige kvinder”………………….…6 - 7
Analyse af ”Constance Ring”……………………………………………7 - 8
Diskussion og vurdering…………………………………………..8 - 9
Konklusion………………………………………………………….………9

Uddrag
Som sagt var kønsrollemønstrene i slutningen af 1800-tallet fuldstændig forskellige fra i dag. Manden var overhovedet, det var ham

der styrede hjemmet, han havde stemmeret, og det var ham, der arbejdede og forsørgerede familien. I 1800-tallet var samfundet fuldstændigt domineret af manden.

Kvinden havde derimod meget begrænsede rettigheder og ingen politisk indflydelse. Hun havde ikke mulighed for at uddanne sig eller tjene penge, så hun var derfor meget afhængig af mandens forsørgelse.

Kvinder havde ikke ret til at bestemme over egen indtægt, eje ejendom, starte egen virksomhed, eller optage banklån.

I skolen så man også en meget tydelig kønsopdeling. Pigerne blev undervist i at gøre rent, lave mad og passe børn, mens drengene havde fag som sløjd, naturvidenskab og historie.

Der var krav om, at både manden og kvinden indtog hver deres position i samfundet, hvilket gav nogle meget fastlåste kønsrollemønstre, som var svære at ændre på.

Efter 1850 begyndte samfundet så småt at forandre sig. Biedermeier, som var en udløber af romantikken havde præget Danmark i mange år.

Det var en tid, hvor man fokuserede på det hyggelige og hjemlige, og samfundet blev beskrevet som et idylliserende glansbillede uden problemer og konflikter.

Litteraturen og billedkunsten havde længe fokuseret på biedermeiertidens idylliske forestillinger omkring familie og nation .

Men det fik litteraturkritikeren Georg Brandes ændret på, da han påbegyndte hans forelæsninger i 1871. Han mente ikke, at biedermeierlitteraturen kunne bruges til noget, da det kun var et urealistisk glansbillede.

Derfor fik han lynhurtigt forandret den danske litteratur, og en ny litterær periode opstod, nemlig ”det moderne gennembrud”.

Det største kendetegn ved det moderne gennembrud var Georg Brandes opfordring til, at litteraturen skulle ”sætte problemer under debat”.

Det var en helt ny litteratur, som gik ud på at gøre folk opmærksomme på samfundets problemer, så de fik et indblik i, hvordan problemerne kunne løses.

Det var en stor forandring i forhold til samtidens biedermeierlitteratur, hvor man slet ikke fokuserede på problemerne.

Kønsroller var et vigtigt tema, som blev sat under debat under det moderne gennembrud. Mange kvindelige forfattere fik debut i perioden og begyndte at sætte fokus på kvinders rettigheder

blandt andet den norske forfatter Amalie Skram. Litteraturen fik derfor stor betydning for debatten om kønsroller, og der åbnede sig nye muligheder for kvinderne

som begyndte at få indflydelse på samfundets normer og værdier gennem deres tekster om kønslivet og samfundet.

I 1880’erne begyndte kønsrollerne for alvor at blive diskuteret, da sædelighedsfejden brød ud i Danmark.

Det var en stor debat omkring køn og seksualitet, som handlede om, hvorvidt kvinder og mænd skulle have ligestilling i forhold til deres seksualitet.

Årsagen til debatten var, at der ikke var ligestilling mellem kønnene, og det betød, at der var stor forskel på kønnenes seksuelle regler.

I denne tid forventedes det nemlig af kvinder, at de afholdt sig fra sex før ægteskab, mens det var socialt accepteret, at mænd gjorde sig seksuelle erfaringer, inden de indgik i et ægteskab.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu