Indledning
Mere vil have mere… Konstruktive nyheder er en form for journalistik, der adskiller sig voldsomt fra den klassiske nyhed i en lang række punkter.
Den klassiske journalistik er dybt lejret i at fokusere på konflikt og problemer i samfundet. Den konstruktive journalistik fordrer en nysgerrig og afbalanceret fremgangsmåde, hvor man ikke blot forpligter sig til kun at påpege problemer, men også afsøge løsninger.
I journalistikken bliver der i dag tegnet et meget ensformigt billede af verden, og her kan de konstruktive nyheder bidrage til et mere nuanceret billede, netop fordi man ikke kun påpeger problemet, men også kommer med løsningsforslag.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vi lever i dag i et land, hvor 55% af Danmarks befolkning tror på, at verden er blevet værre de sidste 20 år. Men verden er i virkeligheden ikke blevet værre - hvis noget - er verden blevet bedre.
Vi lever bare i en mere teknologisk og udviklet verden, hvor vi hører om meget mere af det, der foregår derude. Dette kan skyldes, at vi igennem de klassiske nyheder kun får den barske sandhed at høre.
Vi hører kun om alle de dårlige ting, der foregår rundt omkring i verden. Det er sjældent, vi hører, om de gode ting, men det er også svært at lave en salgsbar og fængende nyhed på det.
Bare se her i Danmark - flere mennesker tror, at der er sket en stigning af drab de seneste 25 år , men det er ikke sandt. Drabene er for eksempel faldet med ca. 30 drab om året.
Men det er klart, at vi tror, der sker flere drab i Danmark. Der sendes langt flere nyheder i fjernsynet og de florerer også på nettet, de sociale medier m.m.
For at fylde medieplatformen ud, har udbyderne af nyheder fået et større behov for nyheder og dækker derfor flere.
Samtidig bliver vi alle opdateret, uanset om vi sidder i stuen og ser TV, eller om vi går en tur, hvor der pludselig popper en påmindelse op på vores telefon. Vi ved, hvad der sker i verden i dag 24-7.
Skriv et svar