Indholdsfortegnelse
Formål
Hypoteser
Teori
Materialer
Fremgangsmåde
Forsøget:
Resultater:
- Hvad har I fanget?
Diskussion og analyse:
- Forureningsgraden er ofte et spørgsmål om, hvor meget ilt, der er til rådighed for de levende organismer – hvad tror du årsagen til dette er?
- Overvej om Index-tallet giver et sikkert udtryk for forureningsgraden i søen (hvilke fejlkilder kunne der være?)
- Gør rede for på hvilke måder en å eller en sø kan forurenes
- Diskuter hvad der sker med artsdiversiteten i en sø eller å, der bliver forurenet.
- Vurder i hvilken grad man kan tale om at de to søer, som I har set i Anders’ videoer, er forurenede.
- Vurder hvilke andre forhold vi kunne have undersøgt på lokaliteten og hjemme i laboratoriet. Hvilken form for viden kunne yderligere undersøgelser have givet os?
- Hvis en sø er forurenet, hvilke tiltag kunne ma da gøre for at restaurere (genskabe) søen som man ønsker?
Konklusion og perspektivering
Opbygning af biologirapporter
- Forside:
- Formål:
- Hypotese:
- Teoriafsnit:
- Materialer:
- Fremgangsmåde/metode:
- Resultater og resultatbehandling:
- Fejlkilder/usikkerheder:
- Diskussion og analyse:
- Konklusion:
- Litteratur:
- Dato og underskrift
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål
Vi vil ud fra den beskrivelse vi får af søen, og de dyr vi “finder” bedømme vha. et makro indeks, vandkvaliteten i søen og om hvorvidt den er forurenet eller ej og i så fald hvilken grad.
Hypoteser
Den gode sø bliver beskrevet som i høj grad urørt og ikke i nærheden af nogle marker, med kontrolleret plantevækst og fugle
hvorimod den mindre gode sø bliver beskrevet som et gammelt afløb for al kloakering i husene i nærheden, uden fugle og meget ret stor plantevækst rundt om og i søen.
hvis der er løbet afføring ud i den ene sø, kan det have fungeret som gødning for planterne i søen, og dermed have resulteret i øget plantevækst og dermed et lavere iltindhold fordi planterne blokerer for sollyset for planter og alger som ligger længere nede i søen, hvilket vil betyde at der er mindre ilt til dyr når de skal lave respiration. vi tror dermed at der vil være flere dyr som har høj iltoptagelse fordi de enten kommer op til overfladen for at trække vejret eller fordi de er i stand til at optage ilten direkte fra vandet som f.eks. dansemyggelarven.
Teori
Vi er på en fiktiv ekskursion hvor vi skal bruge makroindeks til at bestemme graden af forurening af søen. Vi kan bestemme makroindekset ud fra dyrene vi finder i søen.
Den gode sø ligger ikke i et tæt bebygget område, langt fra landbrug og marker der kan påvirke den. I den gode sø er der mange planter der er gode til at fjerne forureningen fra vandet.
I den knap så gode sø er der meget grumset, og ingen former for gode leveforhold. Den ligger tæt bebyggede huse og da der i gamle dage var afløb fra husene og ned til søen, ryger der afføring og skidt og møg ned som forurener den.
Makroindex bliver brugt til at se om en å eller søs forureningsgrad. Det gør man ud fra at se hvilke slags syr der kan leve på det pågældende sted.
Ved at bruge denne metode kan man nemt og hurtigt få et godt indtryk af de forskellige forureningsforholde der kunne opstå.
Til sammenligning med fysiske eller kemiske målinger giver denne metode et billede over en længere periode hvor de andre kun ville give os et billede af forureningen på prøvetagning tidspunktet.
Når man skal se på hvor meget en sø er forurenet er det tit en spørgsmål om der er ilt i søen, eller hvor meget der er.
For det er det der gør så der kan være levende organismer. Hvis der er meget lidt ilt vil der kun kunne overleve organismer med et velfungerende iltoptag.
Skriv et svar