Problemformulering
Redegør for krisesituationen i Danmark i 1930’erne.
Analyser novellen ”Pengemagt” (1939) af H. C. Branner med fokus på det enkelte individ og dets reaktioner på samfundskrisen i 1930’erne.

Perspektiver novellen til Poul Høi’s artikel ”Hvor kom alle nazisterne fra?” og vurder hvorfor ekstreme politiske bevægelser vækster under samfundskriser.

Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil

og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven.

Indledning
Mellemkrigstiden var en turbulent tid mellem første og anden verdenskrig. 1920’erne bestod er optimisme samt rivende udvikling

dog tog det en intens drejning da det berygtede børskrak i 1929 førte til en verdensomspændende økonomisk depression.

1930’erne blev således et årti med økonomiske samt politiske uroligheder, og Danmark stod ikke kun som tilskuer.

Landbrugets mange tvangsauktioner og de mange virksomhedskrak resulterede i en stor arbejdsløshed over hele Danmark.

Som følge af den store arbejdsløshed blev hverdagen for Danmark præget af konstant økonomisk usikkerhed.

Den høje arbejdsløshed betød at samfundet blev hierarkisk opdelt, og livsgrundlaget var baseret på magt, penge og arbejdssituation.

I følgende dansk historie opgave redegøres for krisesituationen i 30’erne samt analyseres novellen ”Pengemagt” af H.C Branner som afspejler det enkelte individ og dets reaktioner på samfundskrisen i 1930’erne.

Yderligere perspektiveres til Poul Høi’s artikel ”Hvor kom alle nazisterne fra?” samt vurderes hvorfor ekstreme politiske bevægelser vækster under samfundskriser.

Indholdsfortegnelse
Problemformuleringen 1
Indholdsfortegnelse 2
Indledning 3
Metodeovervejelse 4
Dansk 4
Historie 4
Redegørelse af krisesituationen i 30’erne 5
Analyse af ”Pengemagt” af H.C Branner 6
Afsluttende perspektivering og vurdering 9
Konklusion 10
Litteraturliste 11

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Redegørelse af krisesituationen i 30’erne
I følgende redegørelse af krisesituationen i 30’erne, redegøres der for de væsentligste økonomiske, politiske, sociale, psykologiske samt litterære forhold.

1930’erne betegnes som mellemkrigstiden, da det var en turbulent tid mellem to meget omfattende verdenskrigen.

En kort stund efter krigen oplevede Danmark optimisme, dog tog det en drastisk drejning da wall-street krakket i 1929 førte til en dramatisk verdensomspændende recession.

I Danmark ramte recessionen i første omgang landbruget. Landbrugets store eksportmarkeder oplevede øget arbejdsløshed

hvilket medførte store prisfald på landbrugets handelsvare. Recessionen bredte sig fra landbruget til håndværk og industri, og medførte således en skyhøj arbejdsløshed.

Danmark var styret af en socialdemokratisk-radikal regering med socialdemokraten Thorvald Stauning som statsminister.

Thorvald Stauning indgik i samarbejde med regeringspartnere og oppositionspartiet Venstre kanslergadeforliget med formål at afhjælpe de økonomisk sociale virkninger af recessionen siden 1929.

Som en del af kanslergadeforliget blev der vedtaget socialreformen, som betragtes som begyndelsen til den moderne velfærdsstat.

Lovkompleksets princip var offentlig forsørgelse. Formålet med Socialreformen var at sikre borgene ret til ensartet hjælp i hele landet, og på denne måde undgå alt for store uligheder blandt folket.

De sociale revolutioner blev i 1930’erne skildret i litteraturen ved at skrive realistisk om underklassens liv og sociale vilkår.

Skrivestilen betegnes som realisme, og karakteriseres ved at sproget peger på en handling med et konkret indhold, der ligner virkeligheden.

I mellemkrigstiden blev det enkelte individ og dets behov i fokus. Den Østrigsk læge og neurolog Sigmund Freud værker samt ideer, havde i 1930’erne en afgørende betydning for folkets måde at anskue virkeligheden på.

Hans psykologiske retning argumenterer for at vejen til at forstå menneskets adfærd fik gennem ubevidste processer og ikke gennem den rationelle tankegang.

Desuden inspirerede Sigmund Freuds teorier til en kunstnerisk bevægelse kaldet surrealisme. Ifølge surrealisterne kunne den egentlige sandhed om menneskets liv udelukkende findes i underbevidsthedens verden.