Problemformulering
- Redegør kort for væsentlige sociale, politiske og økonomiske samt litteraturhistoriske forhold i Danmark i 1930’erne.
- Analyser novellen ”Isaksen” fra ”Om lidt er vi borte” (1939) af H. C. Branner med fokus på det tidstypiske i tekstens tematik og fremstillingsmåde.
- Diskuter med inddragelse af relevant kildemateriale, hvad der lå til grund for samfundsudviklingen i Danmark i perioden.
- Vurder i hvor høj grad der er lykkedes for H. C. Branner at skrive en litterær tekst, som er repræsentativ for de sociale, politiske og psykologiske frigørelsesperspektiver, man arbejdede med i perioden.
Indledning
1930´erne var på mange måder et indflydelsesrigt årti med mange betydningsfulde begivenheder, både gode som dårlige. Den økonomiske krise som kom til Danmark i starten af 1930´erne satte sit præg på samfundet og den samfundsudvikling der efterfølgende kom.
Det var også i dette årti, at ”Den lille mand” kom til og blev meget dominerende i samfundet. Mange kom ud af kurs imens den økonomiske krise stod på, som også resulterede i en kraftigt stigende arbejdsløshed.
Det var generelt en meget bemærkelsesværdig periode i dansk historie, hvor det handlede om magt og prestige. Samfundet var generelt præget af hierarkisk opdeling både på det formelle plan samt det uformelle.
På arbejdet handlede det om at klatre sig op i hierarkiet og få bare den mindste smule magt, ellers var du et kæmpe fedt nul som ikke havde noget at skulle have sagt.
Indholdsfortegnelse
Indledning ..................................................................................................4
Metode .......................................................................................................4
Redegørelse ...............................................................................................6
Analyse........................................................................................................7
Diskussion .................................................................................................11
Vurdering ...................................................................................................12
Konklusion..................................................................................................12
Litteraturliste...............................................................................................13
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Titlen lyder netop på ”Isaksen” fordi Isaksen tydeligt ender i saksen så at sige. Han er fastlåst i en ubehagelig position på arbejdet, hvor han ikke har mulighed for at handle frit.16 Isaksen kan ikke håndtere det kapitalistiske samfund samt den modernitet der sker i perioden.
Man bemærker som sagt helt fra starten af, at Isaksen er meget glad for faste rammer og vil helst undgå forandringer.
Derfor sidder han i saksen når hans vante arbejde bliver moderniseret med gummierede klæbestrimler i stedet for sejlgarnet, som han havde brugt igennem 20 år.
Han er tvunget til bare at makke ret netop pga. den lave hierarkiske plads han har, samtidig vil han gerne ytre sin mening som nok ikke ville have den store effekt fordi han ikke har noget at skulle have sagt.
Man får på intet tidspunkt noget at vide omkring hans familie eller liv udenfor, så der kan man blive fristet til at sige, at han ikke har noget liv uden for arbejdet.
Det er også noget man bider mærke i til sidst i novellen, hvor han bare sidder på en bænk efter han ikke er dukket op på arbejde for første gang i 20 år: ”Kom saa Isak! Saa skal vi hjem i Varmen.”17
Her mener chefen arbejdspladsen ”Bolbjergs papirvarer en gros” som faktisk er Isaksens hjem. Det tyder på at Isaksen ikke har andre eller andet end sit arbejde i sit liv, netop fordi det er chefen der kommer og henter ham og ikke et familiemedlem.
Dog har Isaksen gennemgået en udvikling i løbet af novellen, hvor han faktisk går fra at fungere på sin arbejdsplads, til faktisk at blive depressiv samt vanvittig.
Isaksen ender faktisk med at blive sindssyg og bliver kørt ind til ”Kommunehospitalets sjette Afdeling”18. Her kritiserer H. C. Branner det hierarkiske arbejdsmiljø, netop fordi det kan skade et andet menneske psykisk.
I dette tilfælde var Isaksen den mindst omstillingsparate og var derfor det nemmeste offer.
Skriv et svar