Indledning
I 1929 kom det verdenskendte børskrak. Der blev på en dag solgt 12,9 millioner aktier, der var i nedadgående kurs. Denne dag blev kendt som sorte torsdag.
Dette resulterede i massiv panik og alle ville sælge deres aktier. Derfor brød markedet sammen og mange amerikanske familier mistede huse, penge og formuer.
Jeg undrede mig derfor over hvordan denne økonomiske situation kan påvirke Danmark så kraftigt og få os ind i en depressions tid. Det er derfor min problemformulering er formuleret på følgende måde.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 2
Indledning: 3
Metodeafsnit: 3
Redegørelse for verdenskrisen og dens påvirkning på økonomiske og sociale forhold. 4
De økonomiske forhold for Danmark i 1930’erne 4
De sociale forhold for Danmark i 1930’erne 5
Kanslergadeforliget 5
Litteraturen i mellemkrigstiden 6
Analyse af digtet ”Danmark for folket” 7
Analyse og fortolkning af ”Danmark for folket” 7
Historisk billede analyse af fotoet ”Stock Market Crash” 8
Diskussion og konklusion 9
Litteraturliste og Bilag: Bøger: 10
Internetsider: 10
Litteraturen og bilag til analyser: 10
Bilag: 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Redegørelse for verdenskrisen og dens påvirkning på økonomiske og sociale forhold.
Verdenskrisen også kendt som wall-Street krakket var noget af en overraskelse for Amerikanerne.
Efter krigen skete der en omsætning der gjorde at produktion steg meget. Den stigende vækst havde derfor naturligvis resulteret i stigende aktiekurser.
Desuden havde amerikanerne en ide om værdien på aktier kun ville stige, så derfor handlede de videre og pressede kursen op.
Men med det stigende udbud og produktion krævede det også en stigende efterspørgsel, det var dog ikke tilfældet. Amerikanernes købekraft steg faktisk ikke under denne vækst.
Alt dette hobede sig op og da virksomhederne ikke kunne leve op til deres angivne kurs og de overproducerer kom det berømte børskrak.
Krakket forårsagede at formuer forsvandt på ingen tid, arbejdsløsheden steg drastisk og mange amerikanere mistede hus og blev hjemløse.
Styrtdykket på aktierne resulteret også i en kraftig påvirkning på råvarepriser på handelsmarkedet. Det er her hvor vi kunne se hvor meget globaliseringen og industrialiseringen er påvirket af handel mellem landene.
De økonomiske forhold for Danmark i 1930’erne
De amerikanske banker var nødsaget til at stoppe med at låne penge ud til udlandet. Her var det Tyskland og England der led mest af den her beslutning.
Efter kort tid var arbejdsløsheden steget lige så meget i England og Tyskland, som den var i USA.1 Dette betød at landene var tvunget til at sætte importstyring på, så de satte tolden op og derved stoppede den frie handel.
Det er også omkring dette tidspunkt krisen var kommet til Danmark. I slutningen af 1930 kunne den økonomiske krise i særdelshed mærkes.
Det startede ud med at landbruget blev ramt priserne på smør og svinekød faldt til det halve, dette skyldtes bl.a. på baggrund af den importstyrelse 2 af vores største handelspartnere havde sat.
Landbruget blev ramt først 4000 af vores 200000 landbrugsarbejder blev nødt til at gå på tvangsauktion og dette var kun opstarten. Efter landbruget i Danmark tog nogle hårde slag betød det at erhvervslivet var de næste.
Brancher som byggeri, transport og forskellige industribrancher blev hårdest ramt. Arbejdsløsheden steg alarmerende højt i 1932 lå arbejdsløshedsprocenten på 33% og i 1933 ramte arbejdsløshedsprocenten 43%.
De sociale forhold for Danmark i 1930’erne
Danskerne var presset. Efter en stigning på arbejdsløsheden kom der et stort politisk pres. Danskerne mente at der måtte komme politiske tiltag for at hjælpe dem.
I 1930’erne var det meget opdelt i forhold til ens beskæftigelse hvilken ideologi man havde. Landmændene som normalt var højt liberale, valgte at bede om støtte fra staten som normalt var imod deres liberale ideer.
Staten blev ikke kun presset af landmændene der forlængede hjælp også arbejdsgivere pressede staten. I 1932 og 1933 kom der uttaligevis af konflikter.
Arbejdsgiverne følte sig presset af den økonomiske situation i indlandet og udlandet. Derfor mente arbejdsgiverne en reduktion i deres arbejderes løn var på sin plads.
Reduktionen skulle lyde på en nedgang i løn på 20%. Dette af gode årsager var arbejderne ikke tilfredse med og det er også derfor, at arbejdsgiverne endte ud i at tvinge deres arbejdere ud i en lockout på 100.000 mennesker, hvis det skulle blive aktuelt.
Skriv et svar