Problemformulering
Jeg vil redegøre for forløbet frem til Wall Street-Krakket i 1929, samt redegøre for forløbet frem til Coronakrisen.

Jeg vil analysere årsagerne til Wall Street-Krakket og den efterfølgende verdenskrise, samt analysere årsagerne til Coronakrisen og den efterfølgende verdenskrise.

Jeg vil diskutere og vurdere hvilken rolle Wall Street-Krakket fik for den danske økonomi og hvilken rolle Coronakrisen fik for den danske økonomi.

Til sidst vil jeg kort vurdere hvor stor risikoen er for at vi er på vej ind i en ny stor finansiel/økonomisk krise.

Indledning
Wall Street krakket i 1929 er en af de omtalte økonomiske kriser i verdenshistorien. Og er der en specifik forklaring på, hvordan "The Roaring Twenties" kunne ende så brat og endda ende i den største amerikanske krise nogensinde?

1920'erne var i denne store økonomiske krise kendt over hele verden og optrådte i alle slags medier. Har Wal Street krakket under Coronakrisen påvirket dansk økonomi, og er vi på vej mod en ny krise?

Indholdsfortegnelse
Studieretningsopgave – HHX - 3.G. 1
Opgaveformuleringsblanket 1
Problemformulering 3
Dansk resumé 3
Indholdsfortegnelse
Indledning med problemformulering og problemafgrænsning 5
Metode og teori afsnit: kort redegørelse for metoder og teorier 5
Kildekritik 5
Problemstilling: 6
De brølende tyvere 7
Wall Street-krakket og Coronakrisen 8
Årsager til Wall Street-krakket og den efterfølgende verdenskrise 8
Hvordan får man sat gang i økonomien efter Coronakrisen? 9
Hvor stor er risikoen for at vi er på vej ind i en ny stor finansiel/økonomisk krise? 13
Konklusion 14
Kildefortegnelse 14
Borin, Ghite. Faktalink.dk (2003).https://faktalink.dk/titelliste/wall 14

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Forbindelsen mellem Wall Street -krakket og Coronakrisen er, at krisen begyndte på Wall Street i oktober 1929, da aktiemarkedet i New York styrtdykkede.

Det har spredt sig til andre dele af verden, hvor råvarepriserne er faldet, og arbejdsløsheden er steget kraftigt.

Wall Street -styrtet og den nye kronkrise har tre ting til fælles, det vil sige, at det er globalt, det forårsagede et betydeligt fald i produktionen, og hvordan man overlever krisen afhænger af politiske foranstaltninger.

I 1930'erne begyndte den internationale økonomi virkelig at blive mere sammenflettet. Derfor kan den økonomiske krise i en stor økonomi (USA) spredes til andre dele af verden.

Mange lande reagerede med at begrænse importen for at beskytte deres produktion. Nogle ting er dog også stødt på forbud. Mange lande vil beskytte deres industrier, så du må ikke købe udenlandske varer.

Her kan man så sige at wall street krakket hænger meget godt sammen med Coronakrisen for under Coronakrisen har man blandt andet også beskyttet sit eget erhver og udenlandsk handel har været begrænset nogle steder har der overhovedet ikke været handel med udlandet grundet Corona epidemiens smitte.

Selvom Coronakrisen er en sygdomskrise og wall street krakket var en økonomisk krise har det dog stadig en sammenhæng i forhold til konsekvenserne som nævnt ovenover.

---

Således viser den nye udgave af Økonomisk Redegørelse, at dansk BNP falder mindre end ventet ved seneste redegørelse i august.

Den nye redegørelse skal dog ses i lyset af, at en ny bølge af smitte i disse dage har ramt Danmark, så vi nu befinder os i den mest kritiske og usikre situation siden marts.

Da Danmark efterspørgsel har haft et drastisk fald under Coronakrisen har det gjort at de har været nødt til at fører ekspansiv finanspolitik.

Når man fører ekspansiv finanspolitik ville det sige at staten går ind og sætter gang i den økonomiske aktivitet i samfundet og det har staten blandt andet gjort under Coronakrisen ved at øge efterspørgslen og uddele hjælpepakker for at få folk i arbejde.

Typisk anvender man ekspansiv finanspolitik i lavkonjunktur og det passer meget godt til Corona situationen for vi har haft lavkonjunktur.

Her kan man også keynesianisme ind da John Maynard Keynes mener at staten skal gå ind og blande sig i økonomien for at hjælpe samfundet i gang igen.

Under Coronakrisen har man fulgt John Maynard Keynes der pegede på markedsøkonomien. I Coronakrisen besad vores markedsøkonomi nemlig ikke en selvregulerende mekanisme.

Det ville sige at efterspørgslen i samfundet altså ikke kunne fungere og gøre sådan at alle var i arbejde, så derfor blev der ført en ekspansiv finanspolitik/ en lempelig økonomisk politik som skulle regulere efterspørgslen i samfundet.