Indledning
Den norske forfatter Amalie Skram skrev den bemærkelsesværdige roman Lucie, som oprindeligt blev udgivet i 1888.

Romanen formidler historien om en ung kvinde, hvis liv er fanget i et ægteskab fyldt med ulykke og underkastelse under hendes borgerlige ægtemand.

Lucie's skæbne udfolder sig i et patriarkalsk samfund, hvor hun konstant kæmper for at opfylde hans forventninger til en hustru, men fejler gentagne gange på grund af sin baggrund som tilhørende underklassen og hendes manglende evne til at give slip på gamle vaner.

Hovedpersonen, Lucie, var engang en tivolipige, da hun forelskede sig i Theodor Gerner, en velhavende advokat fra borgerklassen.

Før de indgik ægteskab, oplevede både Lucie og Gerner lykke, men efter brylluppet øgede Gerner gradvist sine forventninger til sin hustru og skammede sig over hende i selskab med sine bekendte.

Han kunne ikke se bort fra, at hun havde en betydelig seksuel erfaring og ikke var en uskyldig ung pige, der fulgte den kristne norm om at vente med samleje til ægteskabet.

Denne faktor fortsætter med at forstyrre deres ægteskab gennem hele romanen, især fordi Lucie er en kvinde, der modsiger sin mand, når hun er uenig.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Han påtager sig ikke nogen ansvar for fiaskoen i deres ægteskab, men skylder i stedet alt på Lucie. I denne roman har fru Rejnertson også en betydelig rolle.

Hun er den eneste blandt overklassen, der har sympati for Lucie og dømmer hende ikke på baggrund af hendes baggrund. Tværtimod kan man næsten sige.

I Malmø har fru Rejnertson og hendes søster, Henny, en diskussion om moralfejden.

En fru Asmundsen, der kæmper for kvinders rettigheder, er blevet kritiseret i avisen for at mene, at kvinder skulle have samme ret som mænd til at have andre sexpartnere, med argumentet om, at de ville være mere lige i ægteskabet og derfor lykkeligere.3

Det er tydeligt, at Henny er uenig i dette, mens fru Rejnertson er enig.

Hun svarer endda også på Hennys spørgsmål om, hvorvidt Lucie er "en offentlig kvinde", det vil sige prostitueret, ved at sige, at det er hun ikke, men at alle mænd faktisk er "offentlige mænd", fordi de tillades at have andre sexpartnere end deres ægtefælle.4

Det mest fremtrædende tema i romanen er kvindens stilling i ægteskabet. Det er tydeligt, at kvinden ikke har meget at sige, og dette fører til det næste tema, nemlig køns ligestilling