Indledning
Romanen "Professor Hieronimus" udfolder sig som en dybt psykologisk fortælling, der kaster lys over en kvindes ophold på en psykiatrisk afdeling på et hospital.
Gennem denne skildring træder Amalie Skram frem som både forfatter og hovedperson, da hendes egne erfaringer som indlagt på et psykiatrisk hospital farver romanens sider med selvbiografiske nuancer.
Amalie Skram (1846-1905) betragtes som en nøglefigur inden for den naturalistiske litteratur og det moderne gennembrud.
Hendes blik er særligt rettet mod kvindernes livsvilkår i den patriarkalske familiestruktur, hvor mandens dominans er uomtvistelig.
Den naturalistiske skrivestil, som hun har omfavnet, sætter sin præg på værket "Professor Hieronimus."
Gennem sine beskrivelser af den kvindelige psyke formidler hun detaljer på en måde, der ligner sociologiske og videnskabelige studier.
Hendes skrivning fokuserer intenst på kvinders seksualitet, frigørelse, magtstrukturers ulighed og samtidens strid om moral.
Indholdsfortegnelse
Indledning Og Amalie Skram 2
Psykiatridebatten 3
Romanens Handling 3
Komposition 4
Dagen Inden Indlæggelsen (Kapitel 1) 4
Dagen, Hvor Hun Bliver Indlagt (Kapitel 2-‐4) 5
Opholdet På Hospitalet (Kapitel 4-‐35) 6
Elses Forhold Til Hieronimus 6
Sygeplejerskerne 7
Elses Sindstilstand 9
Overflytning Til Sankt Jørgen (Kapital 36) 10
Konklusion 10
Perspektivering 11
Hensigten Og Samtiden 11
Andet Sidestillet Litteratur 11
Den Videre Anvendelse 11
Litteraturlisten 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dagen inden indlæggelsen (kapitel 1)
Romanen starter in medias res med ordene: "Åh Gud nej – hun fik det ikke til – Hun fik det ikke til!" Læseren kastes direkte ind i Elses sindstilstand og hendes frustration over sit maleri.
Dette markerer begyndelsen på hendes psykiske sammenbrud. Hendes kunstneriske arbejde er en kilde til stor frustration, da det begynder at overskygge hendes roller som mor og hustru.
Hun bebrejder sig selv for disse ulykker: "Og havde hun endda bare haft dette ene, kunne hun givet sig helt hen til sit arbejde, og i alle andre forhold ladt fem være lige.
Men når ikke alt i huset med barnepleje, madlavning, rengøring og pigerne fungerede som det skulle, led hun frygteligt og gav sig selv skylden for at være forsømmelig og efterladende." Disse selvbebrejdelser udmønter sig i søvnproblemer, selvmordstanker, depression og indre uro.
Elses mand, Knut, påvirkes af hendes mentale ustabilitet. Elses tilstand er vanskelig for hende at indrømme, og hun projicerer sine symptomer som spise- og søvnproblemer over på deres søn, Tage. Elses udtalelse er: "[...]
Skriv et svar