Karens jul | Analyse | Amalie Skram | 12 i Karakter

Indledning
Realisme er når det som beskrives eller vises kommer så tæt på noget, som kunne have været forekommet, men ikke nødvendigvis er det.

Den realistiske litteratur, havde sin storhedstid i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, i det såkaldte moderne gennembrud.

I denne tid gør datidens forfattere op med skrivestilarten som var før deres tid. For at forstå den realistiske litteratur skal man dermed også forstå tiden før, som var romantikken.

Der var litteraturen guddommelig og satte fokus på alt det perfekte. Derfor gør datidens forfatter, som for eksempel Amalie Skram, Henrik Pontoppidan og Herman Bang, op med den romantiske stilart og starter den realistiske litteratur.

Uddrag
Sprog valget og fortællerens position er vigtig for novellens fortolkning og er endnu en indikatorer på det moderne gennembrud og dets realistiske litteratur.

Sproget nærmer sig, lang mere end førhen, virkeligheden og er ikke på samme måde poetisk som førhen.

Der benyttes utrolig meget direkte tale mellem politimanden og Karen, hvilket gør novellen mere livlig og bliver mere realistisk, grundet at man kan fornemme de samtaler de har.

Fortælleren er også en simpel politimand, som alle kan relatere til og ved hvordan ser ud. Hvis man modsat kigger på romantikken hvor fortælleren er et digter jeg, som tager ud for at søge efter det guddommelig og hier efter at nå op til den anden verden.

Dermed endnu en stærk indikatorer på den realistiske stilart. Fortælleren er en realistisk fortæller, som iagttager verden som den er, og pynter ikke på historien, men fortæller den direkte og som det er.

Derfor er der heller ikke følelser indblandet. Dette medfører at læseren præsenteres for en hæslighed, som ikke er set før, hvor man præsenteres for den hæslige virkelighed som den reelt er.

Det forekommer blandt andet gennem fortællerens beskrivelse af Karen, som kan ses i følgende citat; ”Det var et tyndt, lidet Fruentimmer

med et smalt, blegt Ansigt og et dybt Kjertelar paa den ene Kind, ret op og ned som en Stage, og øjensynlig næppe ganske voksen.

Hun var iført et lysebrunt Overstykke, en Slags Kofte eller Jakke, hvis Snit røbed, at den havde kjendt bedre Dage, og et mørkere Kjoleskjørt, der hang i Laser forneden og naaed hende til Anklerne.

Fødderne stak i et Par hullede Soldaterstøvler, hvis Aabninger foran var uden Snørrebaand.” (s. 2 ll. 20-24).

Fortællerens beskrivelse af Karen er realistisk og læseren skånes ikke for noget. Det er helt nøjagtigt som man regner med en kvinde, som ingen penge har og som lever på gaden, kunne have set ud i datiden.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu