Indledning
Norske Amalie Skram var en af det moderne gennembruds førende kvindelige forfattere. Amalie Skrams novellesamlinger er skrevet i en naturalistisk stil

hvor formålet ikke er, at give læseren håb og lade læseren drømme sig til en fantastisk verden, men i stedet at vise og fortælle om hvordan verden virkelig er.

Novellesamlingen ”Sommer” er fra 1899, samme år blev hun skilt for anden gang fra den danske forfatter Erik Skram .

I novellesamlingen skriver Amalie Skram ikke udelukkende om kvindens rolle i det borgerlige ægteskab, men også mandens.

Titlen ”Memento Mori” er latin og betyder ”husk, at du skal dø”. Vi hører også om fænomenet i Herman Bangs ”Den sidste balkjole” (1887), hvor hovedpersonen Antonie føler at hun har mistet sin ungdom i alt for tidlig en alder.

Uddrag
Kosmos, og derfor mærker hun Nemesis og kan tydeligt fornemme, at livet som ene ikke er som hun havde forventet.

Tiden går, og hun møder en dag på apoteket den mand, som engang elskede hende. Dog elsker han hende ikke mere, og derfor vælger hun at rejse, samt lægge hendes store kærlighed bag sig, som novellen slutter med.

Novellen starter in medias res, og allerede fra første linje mærker vi den længsel, kvinden føler ”Så. nu er han borte, og hun går der i et tørende savns, en sugende længsels smerte” (s.171, l. 7-8).

Kvinden havde ellers forestillet sig, at hun kunne være produktiv og fri. Størrelsen på hendes savn kommer bag på hende, og hendes kærlighed til ham har åbenbart været langt større end hun først troede.

De eneste personer vi møder i novellen er kvinden og hendes elsker der er gået bort. Kvinden fortæller en smule om sin bror og hvordan hun vil rejse til ørkenen med ham.

”Og når hun havde grædt ud alle sine tårer, når hendes indre var blevet tørt og tomt, så ville hun tage sin broder i hånden og sammen med ham vandre ud i ørkenen.

For nu hørte hun hjemme i ørkenen. – Å hvor hun lægtedes efter ørkenen!” (s. 171, l. 31-35).

Ørkenen ser hun som det eneste sted hun kan tage hen, hvis ikke hun skal mindes om ham. Alle andre steder, hvert et møbel i huset minder hende konstant om ham.

Ørkenen er et sted uden følelser. Ørkenen er gold. Kvinden vil bare have fred med sin bror ved sin side.

Vi får som sagt ikke kvindens navn at vide, hvilket skaber en vis distance fra hende som person, men også lægger fokus på hendes følelser og handlingen i stedet for hendes karakteristika.