Indledning
Kærlighed er en af de bedste ting i verden som man ikke kan leve uden. Den har dog en trist bagside som er denne frygt for at miste nogen man holder af, og blive ladt alene tilbage med kun minderne om dem man dengang elskede og holdt af.
Dette er et meget typisk emne at tage op da det er noget langt de fleste læsere ville kunne relatere til og føle de samme følelser som der prøver at blive genskabt i teksten.
I novellen Memento Mori som er skrevet i 1899 af Amalie Skram i det moderne gennembrud. Novellen Memento Mori tages netop ulykkelig kærlighed op som et centralt emne da det i det moderne gennembrud var meget svært for kvinder at overleve uden en mand da det var normen at kvinderne skulle blive hjemme i huset og passe på børnene.
Derfor var det yderst vigtigt at de havde en mand som kunne tjene penge til dem så de kunne overleve.
I denne tid var kvinder meget anonyme når det angik beslutninger i husholdningen. Det var typisk manden som styrede tingene i huset.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Glemmende alt, ude af sig selv, farer hun op og kaster sig om hans hals. Mildt, men uvilligt ryster han hende af sig, og siger, at hun dog må huske, hvor de er.
Fortælleren er alvidende fordi igennem hele historien har fortælleren adgang til de forskellige synsvinkler. Desuden er hele historien i 3.person som skal være aktuelt for at man har en alvidende fortæller.
Tiden i novellen er i det moderne gennembrud. Dette ses mest i den måde novellen er skrevet. Sproget er gammeldansk og er formuleret på en finere måde end i dag.
Et andet sted i novellen hvor det ses at novellen er fra 1899 er da kvinden tror at nemesis er kommet for at hævne sig på hende.
”Den gud Nemesis var en streng og grusom gud. Ville han da aldrig synes, de var nok?” S.2 L.1-2. Her ses det at kvinden tro på de græske guder som nogle gjorde igennem det moderne gennembrud.
Skriv et svar