Indledning
Novellen "Memento mori" fra 1899 handler om tiden efter afslutningen af et kærlighedsforhold. Hovedpersonen er en kvinde, der forbliver navnløs og kun omtales som "hun" gennem hele fortællingen.
Det samme gælder for den anden hovedperson, en mand, der også kun omtales som "han". Anonymiteten hos hovedpersonerne skifter fokus fra historien som en personlig begivenhed for disse to personer til et bredere og mere generelt perspektiv.
I fortællingen er det ikke personerne og deres unikke karaktertræk, der er væsentlige, men derimod handlingen. Dette vil jeg uddybe i min analyse.
De to hovedpersoner i historien afsløres kun som tidligere elskende, hvis forhold nu er forbi. Handlingen koncentrerer sig om perioden efter afslutningen af deres kærlighedsforhold, med særlig fokus på kvindens reaktion.
Hun lider af en hjerteskærende kærlighedssorg, mens manden, der har forladt hende, er kommet sig over hende.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hun havde ikke sat tilstrækkelig pris på kærlighedsforholdet eller på ham, mens det varede, hvilket direkte førte til dets afslutning.
Hvis hun i stedet havde værdsat hans kærlighed, mens den var der, mener hun, at forholdet ville have varet ved.
Derfor føler hun sig skyldig. Som jeg tidligere nævnte i min fortolkning af citatet, der også er novellens titel, Memento mori, bliver skyld straffet.
Hun har udvist arrogance og overmod over for det, der blev givet hende, nemlig kærlighedsforholdet, og derfor blev hun straffet: Han forlod hende.
Det er dog ikke direkte arrogance over for det guddommelige, men mere som en "talemåde". Den kvindelige hovedperson føler sig ikke ramt af guddommelig straf, men snarere af en jordisk årsag-konsekvens-logik: "Som et menneske sår, så skal det også høste" (L. 111).
Denne tanke om årsag og konsekvens er vigtig at undersøge nærmere i forhold til hendes skyldfølelse over for afslutningen af kærlighedsforholdet.
Essensen i denne tanke er, at intet sker uden en årsag. Det handler om viljen til at forstå selv det uforståelige. I dette tilfælde er afslutningen af kærligheden en konsekvens af en årsag, som kvinden forsøger at finde frem til.
Da det er manden, der forlod hende, må skylden eller årsagen ligge hos hende, og hun erkender, at hun har handlet overmodigt og negligeret hans kærlighed til hende.
Skylden kan ikke lægges på ham, fordi det er ham, der forlader. Det er ham, der vælger hende fra og udelukker hende fra sit videre liv.
Skriv et svar