Indledning
"Latino" er en afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, der blev lavet i 1997 under instruktion af Shaky Gonzáles. Filmen har en varighed på 25 minutter, og citatet, som er 7 minutter og 12 sekunder langt, er taget fra midten af filmen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I flere af de andre dialoger har nakkeskuds-indstillingen også en anden funktion. For eksempel bruges den 2:15 minutter inde i citatet, når Antonio taler med Christine uden for danserestauranten. Her anvendes indstillingen til at vise den lyttendes reaktion på det, som den talende siger.
Under beskrivelserne af miljøet ser vi ofte orkesteret, der skaber stemningen på danserestauranten, samt en mængde dansende mennesker, hvilket indikerer, at stedet er meget populært.
Samtidig indskrænkes konflikten til kun at eksistere inden for familien, da vi ser, at alle andre hygger sig. I starten af citatet anvendes der derfor flere nærbilleder af orkesteret og deres instrumenter for at understrege dette.
De dansende mennesker ses, når hovedpersonerne bevæger sig gennem folkemængden, og især under duel-scenen spiller virvaret af mennesker en afgørende rolle for at gøre scenen dramatisk.
Denne duel får en endnu mere dramatisk virkning takket være kameraføringen. Kameraet bevæger sig rundt om personerne i en vedvarende cirkulær bevægelse, samtidig med hyppige klip, der bidrager til den intense stemning.
Indimellem får vi glimt af orkesteret og nogle nærbilleder af forsangeren, der opildner publikum. Disse nærbilleder får også os til at føle os opildnede og gør derfor scenen mere spændende.
I midten af duellen skifter Antonio og Louis partnere, og denne skiftning er iscenesat på en kunstnerisk filmisk måde. Vi ser en halvnær indstilling af de to par, mens kameraet bevæger sig rundt om dem mod højre.
I modsætning til den resterende del af duellen, der foregår i hurtigt tempo, er denne indstilling udført i næsten ubemærket slowmotion, uden ændring i lydens tempo.
Mens kameraet bevæger sig mod højre, bliver de to piger drejet hen imod den anden mand, og dermed skifter partnerne.
Louis laver en bevægelse mod Christine lige før billedet klippes til en halvnær indstilling igen, hvilket understreger, at Antonio har vundet første runde af duellen.
Dog overskrider Antonio grænsen ved at forsøge at kysse Christine som en protest mod sin storebror, og da hun afviser ham, mister han en del af sin ære og taber dermed duellen.
Skriv et svar