Problemformulering
Problemformulering:
Kvindernes kønsroller og levevilkår gennem slut 1800-tallet.
Problemstillinger:
1. Der ønskes en redegørelse for de generelle forhold for arbejderklassens og overklassen kvinder gennem slut 1800 ́tallet.
2. Der ønskes en analyse af de to noveller "Memento mori" af Amalie Skram og "Vandreren" af Henrik Pontoppidan.
3. Der ønskes en diskussion af, hvordan novellerne placerer sig i forhold til tidens litterære strømninger, og i hvilken udstrækning skønlitteratur kan anvendes som vidnesbyrd om tidens vilkår for kvinder i 1800’tallet.
Indholdsfortegnelse
Indledningen: .....................................................................2
Problemformulering: ...................................................................... 3
Problemstillinger: .................................................................................... 3
Metodeafsnit: ....................................................................................3
Afgrænsning: ............................................................................. 4
Redegørelse: ....................................................4
Af de generelle forhold for arbejderklassens og overklassen kvinder gennem slut 1800 ́tallet. ............ 4
Analyse: ...................................................................................5
Analyse af novellen "Memento mori" af Amalie Skram ................................. 5
Analyse ...................................................................................7
"Vandreren" af Henrik Pontoppidan........................................... 7
Diskussion og vurdering .................................................................10
hvordan novellerne placerer sig i forhold til tidens litterære strømninger, og i hvilken udstrækning skønlitteratur kan anvendes som vidnesbyrd om tidens vilkår for kvinder i 1800’tallet. ...10
Konklusion: ......................................................................................... 11
I forhold til slut 1800-tallet og kvindernes kønsroller og levevilkår. ......... 11
Litteraturliste: ............................................................................... 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
kvinderes forhold i arbejderklassens og overklassen, er det begge klasser som har færre rigtigheder, end i forhold til mændene. I 1800-tallett var kvinder ikke juridiske myndige, hvilket ville sige at de var underlagt af manden i huset, og det var både alt.
De var ikke en del af styringen af deres egen indtægt eller formue. I forhold til Børne var det kun manden som havde forældremyndigheden. Kvinderne havde igen mulighed for at starte et erhverv, da de heller ikke havde mulighed for at optage et lån.
Men 1800-tallet var det århundred, hvor der kom flere afgørende forandringer i forhold til kønnet, der skete især forandringer i forhold til det kvindelige køn.
Nemlig i 1857 vedtog Rigsdagen en række ændringer som var med til at ændre på kvindernes status i samfundet. De kvinder som ikke var indgået et ægteskab, blev personligt myndige ved en 25 års alder.
Hvorpå de så fik arveret fra f.eks. forældre på lige fod med deres brødre og søskende. Broderparten udtryk stammer fra den tid, hvor en bror altid arvede dobbelt så meget som søsteren, hvilket så viser hvor stor en forskel der er på kønnet. Men det blevet så lavet om i 1857, for nu havde enker, ugifte og fraskilte kvinder også adgang til at gå ind i erhverv.
Men kvinderne var dog stadig underlagt manden i forhold til ægteskab. Hvis nu en gift kvinde arbejder, er det stadig manden som får hendes indkomst og styre hvad pengene skal bruges til. Dette blev først ændret ti 1899 hvor gifte kvinder nu selv havde retten til at styre deres indkomst, da de selv nu kunne blive personligt myndige.
I forhold til kvinderne og deres skolegang, eksamener og uddannelse.
I midten af 1800-tallet var uddannelser hovedsageligt kun noget for mænd, da det var dem der skulle videre ud og arbejde, kvinderne fik dog muligheden for at kunne komme til en lærerindeeksamen i 1859, og ydere fra 1867 åbnede man op for, at offentlige skoler, nu kunne ansætte kvindelige lærere.
Senere fik kvinderne muligheden til at komme op til datidens eksamen, men uden undervisning.
Den Første kvinde med en studentereksamen og universitetsuddannelse var den 27-årige Nielsine Nielsen.
Men mulighederne for uddannelse var dog praksis begrænset til kvinderne i middel eller overklassen, det var nemlig utænkeligt for fro de lavere samfundsklasser.
---
Denne kærlighedssmerte karakteriserer fortællerstemmen som en sygdom (hun) ”tænker også på, hvor underligt det er, at et menneskehjerte kan være så sygt, så sygt uden at dø og briste.
Når de andre legemsdele angribes af en virkelig og alvorlig sygdom, så dør jo folk, - med hjertet, hjertet--. 5 Den smerte eller sygedom som kvinden lider af, er ikke noget som leder en til døden, men den gør sig heller intet håb om forbedring af kvinden ”Nej, nej!
Omkomme ville hun ikke. -lide, -lide, uden håb. 6 novellens tilstanden, hendes lidelse uden håb er hvad der karakteriserer den situation kvinden er i, i fortællingens begyndelse: altså han forlader hende og hun lider af smerter og savnet til ham.
Også selvom den kvindelige hovedperson er, til dels overrasket over hendes reaktionen og lidelser på deres ”break-up”, kan hun ikke selv stille noget op for den, den eneste som ville kunne fjerne hende fra dem smerte og sort sky er ham, og han så kommer tilbage i hendes liv igen.
Men dette er ikke virkelig, det eneste tidspunkt det sker er i kvindes drøm, om hvor manden sender hende et brev, hvori der står at han vener tilbage til hende, men som nævnt var det kun en drøm.
Hvorpå dette i fortællingen er med til at konkludere og karakterisere hendes lidende tilstand, i forhold til den mandlige hovedperson.
Grundet dette forsvinder kvindes tankeverden og følelsesverden nærmest helt væk fra den virkelighed hun er i nu, og til en form for ”drømmeland”, hvori kvinden er ubevist om.
Med andre ord taber hun sig selv til det ydre og giver sig helt ind til det indre, hvilket kan antages som et klimaks i teksten, hvorpå den tankeverden, som hidtil har været fokusset i teksten, nu lukker sig omkring sig selv og formoder at skabe en handling, som ikke er muligt at skabe på den virkelige plan.
Efter dette vendes kvinden tilbage til den reale virkelighed igen, grundet mandens tilbagekomst. En årsag til kvindes lidelser er, at kun har påtaget sig alt skylden for kærlighedsforholdets ophør ”hun gik med et bjerg af skyld på sine skuldre.” 7
Som hun selv fortæller, havde hun ”Letsindig havde hun for alle Vinde spredt ud de Skatte, han ødsel og kjærlig havde lagt for hendes Fod.” 8
Dette viser også hun altså ikke (mens kærlighedsforholdet varede), havde sat tilstrækkelig meget pris på det eller ham, hvilket jo så første til kærlighedsforholdets ophør.
Hvis hun nu fra starten bare havde værdsat hans kærlighed, men den var der og var virkelig, mener hun selv at forholdet ville havde kunne forsætte.
Og derfor føler hun sig skyldig, i forhold til forholdets nuværende situation. I forhold til Memento mori bliver skyld straffet, og det er tilfældet i denne novelle.
Skriv et svar