Indledning
Kvinder der levede i 1915, oplevede et stort gennembrud i forhold til kvinders rettigheder. Mange kvinder før denne tid blev undertrykte af samfundets regler og holdninger.
Mænd havde magten, og derfor havde kvinder ikke stemmeret. Kvinder blev ikke anset som selvstændige tænkende væsner, og derfor havde kvinder ikke mange rettigheder.
Kvinder måtte ikke føde uden for et ægteskab, men der var heller ikke mulighed for at få abort, som var ulovligt i denne tid.
Mange kvinder havde ikke adgang til uddannelse, karriere og derfor havde man heller ingen form for fri seksualitet.
Normen for seksualiteten dengang var at en kvinde skulle giftes med en mand, eller en mand skulle giftes med en kvinde.
Dengang blev brud på normer og fri seksualitet opfattet som noget skamfuldt og forkert af andre mennesker, og derfor blev man ofte også straffet for at bryde disse normer.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 3
Historisk introduktion 3
Problemformulering 3
Opgavens opbygning 3
2. Redegørelse 4
Roller før og efter kvindekampen 4
Sociale klasser 4
3. Historisk Analyse 5
Underspørgsmål 5
Analyse og besvarelse 5-6
4. Vurdering 6
Det moderne Danmark 6
5. Konklusion 6
Stort gennembrud (rettigheder) 6
6. Litteraturliste 7
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I de fleste steder i verden i dag, har kvinder ret til at tage en uddannelse, arbejde, låne penge i banken, stemmeret og have politisk indflydelse. Det har dog ikke altid været sådan.
Kvinder før kvindekampen havde nærmest ingen rettigheder, nærmest ingen kvinder havde politisk indflydelse.
Kvinder var afhængelige af deres mænd, som arbejdede og tjente penge ind til familien, imens kvinden gik hjemme og passede på børnene
eller gjorder rent og sørgede for diverse ting så som mad. Kvinder var afhængelige af deres mænd på grund af de ikke selv kunne tjene penge eller uddanne sig.
Skoler blev også kønsopledt, piger blev undervist i at gøre rent, lave mad og passe børn hvor drengene lærte faglige kompetencer af fag som fx historie og naturfag.
Efter kvindekampen fik kvinder stemmeret til folke- og landtingsvalg og have politisk indflydelse for første gang i Danmark
dette skete efter grundlovsændringen i 1915 hvor loven trådte i kraft i 1918. Kvinder fik derudover også mulighed for at uddanne sig og få et job for at tjene penge.
I 1960’erne kom der plads på arbejdsmarked til kvinder, og man kan sige at i 1960 var der ligestilling i Danmark.
I 1920 var hver 10. nyuddannet akademiker en kvinde, og til den dag i dag har både kvinder og mænd ret til at uddanne sig.
Denne forskel man ser fra den gang før kvindekampen og til i dag er resultatet af alle de kampe, der har været for at mænd og kvinder skal have samme rettigheder, som vil sige ligestilling.
Kampene fortsætter dog, på grund af at der stadig er lande hvor kvinder er undertrykte i samfundet.
I nogle lande er det stadig forbudt at få en abort, eller at man ikke må blive gravid uden for ægteskabet, og volden mod kvinder er stadig et problem.
I 1915 blev valgloven ændret og mænd og kvinder nogenlunde stillet lige i forhold til stemmeret og deltagelse i de politiske valg, både som vælgere og kandidater.
Skriv et svar