Indledning
Fjerdebølge-feminismens frontløber, Louise Kjølsen
I løbet af kvindekampens historie har der eksisteret en udbredt opfattelse af, hvad ligestilling indebærer.
Dog er forestillingerne omkring dette begreb blevet mere mangfoldige i den senere tid, hvor vi er kommet tættere på målet om ligestilling.
Men hvornår kan vi egentlig sige, at der er opnået ligestilling mellem kønnene? Den manglende konsensus om, hvilke sociale forskelle der skal ignoreres, og hvilke der skal bekæmpes, fører til uenigheder om, hvorvidt ligestillingsdebatten og kvindekampen stadig er relevant i 2017.
I Marie Carsten Pedersens portrætinterview af Louise Kjølsen, også kendt som "Twerk Queen" og offentliggjort i Zetland den 16. november 2016, fremfører Kjølsen en vigtig besked om behovet for at udfordre de konventionelle opfattelser af kvindelig seksualitet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Senere i portrætinterviewet fastholder Kjølsen den selvpræsenterende retorik, men sproget bliver præget af en lav stil: "Det at have en fri seksualitet er det, du kalder en luder, så har jeg ikke noget problem med det.
Så er jeg en luder, hvad vil du gøre ved det?" Her kommer den lave stil til udtryk gennem talesprogsvendinger som ordet "luder".
Det skaber en nær relation mellem afsender og modtager, fordi læseren lettere kan sympatisere med Kjølsen som afsender, da man i højere grad kan føle Kjølsen som en person, hvilket også styrker ethos.
Ved at bruge forskellige sprogstile henvender Kjølsen sig både til det veluddannede segment og det yngre, ikke-akademiske segment.
I citatet stiller Kjølsen også det retoriske spørgsmål: "Hvad vil du gøre ved det?" Det aktiverer læseren, da Kjølsens envejskommunikation med læseren får et dialogisk præg, fordi Kjølsen henvender sig direkte til læseren ved at bruge anden person.
På den måde inviterer Kjølsen læseren til at reflektere over hendes argument, hvilket giver argumentet større effekt hos læseren.
Kjølsens unikke sprogudtryk kommer også til udtryk i hendes måde at omtale emner på. Dette bliver tydeligt, når Kjølsen beskriver den dominerende diskurs om kvindelig seksualitet som "passiv, afventende og blid, som vi ser det i ballet, eller æggende som en stripper."
Her skaber Kjølsen en negativ sammenhæng mellem adjektiverne "passiv, afventende, blid og æggende", som alle er konnotationer, der tidligere blev associeret med begrebet "kvinde" i romantikken.
Dette giver læseren mulighed for at se ud over teksten og i stedet reflektere over samfundets normer ved at relatere Kjølsens ord til sociale praksisser.
Ved at omtale den konventionelle kvindelige seksualitet med en negativ og generaliserende sammenhæng skaber Kjølsen et stråmandsargument, der gør det mere sandsynligt for læseren at acceptere Kjølsens antagonistiske diskurs i stedet for den dominerende diskurs.
Skriv et svar