Indledning
Sømænd, voldtægtsmænd, kogekoner og jordmødre: Køn og kønsroller er en integreret del af vores sprog og samfund. Allerede når vi bliver født, er der uskrevne regler om, hvordan vi skal opføre os på baggrund af vores køn.
Vi har sikkert alle sammen hørt sætningen: ” Lyserød er en pigefarve, og blå er en drengefarve.” Men hvem bestemmer hvordan man bør være?
Og hvor stor indflydelse har medierne egentlig på vores krav til os selv? Denne problemstilling debatterer blogger og debattør Anne Sophia Hermansen (A.S.H) i sit blogindlæg i Berlingske Blogs den 24. Maj 2013.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hovedsynspunktet i blogindlægget “Alt for de (dumme) Damer” er, at dameblade som Alt For Damerne har et medansvar for, at mange danske kvinder har urealistiske forventninger til dem selv. A.S.H. hævder, at de mange skønhedsguides, sextips og boligtricks er skyld i, at kvinder tror de kan få det hele:
”Naturligvis er dameblade ikke eneansvarlige for, at mange kvinder jagter en umulig drøm. Men de er et reservat for den forestilling, at kvinder kan få det hele.”
A.S.H. argumenterer for, at medierne, specielt damebladene, får skabt en illusion om, at man skal præstere på alle fronter for at være en succesfuld kvinde. Hun påpeger, at Alt for Damerne har lavet en undersøgelse om dansk kvindeliv.
Undersøgelsen viser, at danske kvinder i stigende grad føler sig stresset i hverdagen. A.S.H. fremhæver, at Alt for Damernes redaktionschef Mette Mølbak, har udtalt sig til Berlingske, at danske kvinder skal slappe af og indse, at man ikke skal præstere på alle fronter: ” Vi må lære at passe lidt på os selv, skriver Mølbak, og ikke forsøge at præstere på alle fronter samtidig.”
Skribenten er yderst uforstående med, at Alt for Damernes chefredaktør udtaler sig på en sådan sympatisk måde, når resten af redaktionen skriver guides og modetips der er medansvarlige i, at illusionen om den ”perfekte kvinde” eksisterer:
”Så mens redaktionschefen skriver kloge ord i Berlingske, om at kvinder er for stressede og skal tage sig en slapper, serverer resten af redaktionen sin sædvanlige pærevælling af sextips, madopskrifter, slankekure, mode og interviews med perfekte kvinder med perfekte børn i perfekte hjem i skysovs.”
Skriv et svar