Indledning
Dannelsen af kønsroller har litteratur og senere hen medier haft stor indflydelse på. Lige fra man blev født, har man hørt eventyr om smukke prinsesser, som bliver reddet af de stærke helte.

Idealbilleder, som alle kan relatere til, og idealbilleder, som har været med til at forme vores samfund. Dog er der også eventyr, som har brudt den normale tilgang til drenge og pigeroller

og dette er ”Kongens datter” af Viggo Stuckenberg et eksempel på, hvor bestemte personer ikke efterfølger de normer, som der er lagt for dem.

Alt dette kan sættes i relation til i dag, hvor debatten omkring synet og dannelsen af kønsroller er enorm, for hvor er den moderne mand og kvinde egentligt på vej hen?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Prinsessen er bare ikke bange for ham, og der er altså vendt fuldstændig op og ned på det normale eventyr, fordi det er prinsessen, som har kontrollen over trolden, der er meget mere tilbageholdende.

Selvom at han er kæmpe stor, og hele skoven ryster, når han går, er det den lille prinsesse, som dikterer, hvordan alt skal være, og hun kan gøre lige, hvad hun vil, fordi hun har magten i sin mund.

De ord, hun bruger mod trolden f.eks. når hun siger, at han har væmmelige fingre, gør, at trolden faktisk gerne vil af med hende. Han kan nemlig ikke svare igen, fordi trolden selv er bange for prinsessen

og han har respekt for hende, som ses ved, at han ikke tør æde hende. Derfor er han glad, da hun bliver hentet af væversønnen, og han nynner fordi, det er en befrielse for ham, at han er sluppet af med hende.

Det er dog ikke kun trolden, som prinsessen undertrykker. Hun bestemmer også over væversønnen, da han kommer og vil redde hende.

Selvom at væversønnen bliver fremstillet, som alle andre helte i eventyr, nemlig en fattig dreng, som har forelsket sig i den smukke prinsesse, og derfor vil redde hende fra den store trold, så er det kun på overfladen

at han virker modig og som en helt. Da væversønnen kommer til troldens hule og møder prinsessen, siger han ikke andet end: ”Kom”, og derefter tager prinsessen styringen, og han kommer til at lide under hendes selvstændighed.

Hun bestemmer nemlig, at han skal bære hende og løbe i mens, og hvis han ikke løber hurtigt nok, får han et spark i siden.

Det normale billede, hvor prinsessen er lykkelig for, at helten er kommet og dybt forelsket i ham, er helt sløret, da væversønnen, som egentligt skulle være helten, bliver en slags tjener for prinsessen, fordi hun er så magtfuld.