Opgavebeskrivelse
I analysen vil jeg gå i dybde med argumentation, sproglige virkemidler og modtagere. Der vurderes gennemslagskraften i forhold til modtagerne samt diskussion af artiklens overordnede problemstilling.

Indledning
Kronikken blev publiceret af Jyllands-Posten den. 8 september 2020 og er skrevet af journalisten Jamilla Sophie Alvi, som er afsenderen af kronikken.

Jamilla forholder sig objektiv i artiklen og reporterer kun ud fra fakta, som hun har fået fra kilder, så det hun erindrer, ikke har indflydelse på læseren mening.

Kronikken belyser den tabubelagte sexistiske kultur i mediebranchen, hvor udtalelser fra mediekvinder bliver oplyst bl.a. fra Sofie Linde.

Et vigtigt fokuspunkt i kronikken er Sofie Linde, som har optrådt i mange forskellige tv-shows, og bliver stærkt omtalt i kronikken, fordi hun delte sine personlige oplevelser med seksuel chikane fra scenen under Zulu Comedy Galla.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hensigten med denne kronik, er at skabe bevidsthed for modtagerne omkring sexisme og seksuel chikane i mediebranchen.

Viser trivselsmålingerne det rigtige resultat af sexisme og seksuelle overgreb i mediebranchen, eller er det rigtige resultat gemt bag en tabubelagt facade, som mange af mediekvinderne bærer rundt på?

Problemstillingen i kronikken ses tydeligt i manchetten ”Foregår der MeToo-overgreb i mediebranchen, eller hører det til fortiden?”.

Det fører til diskurs i brødteksten, hvor medieproducenter bliver interviewet omkring sexisme og seksuel chikane på arbejdspladsen. Eksempelvis afviser hr-chef Nanna Abildstrøm et interview, men hun skriver et mailsvar

hvor hun tydeligvis bare læner sig opad trivselsmålinger, som siger 1 % procent af DR’s medarbejder har været udsat for seksuel chikane, så DR let kan slippe for dårlig omtale.

På den anden side af diskursen er der masse spørgsmål til om disse trivselsmålinger er troværdige, fordi det er et tabubelagt emne. Udover det står der ”Men en forsker tvivler på, at sandheden udelukkende kan findes i dem” i manchetten.

Den siger, at en forsker tvivler på resultatet af trivselsmålingerne, som får os til at være enig med forskeren, fordi en forsker hare en vis grad for autoritet.