Indledning
Klimadebatten som den ser ud i dag, har stået på global plan i årtier, med det evigvarende spørgsmål om hvordan vi bedst muligt kan mildne klima-krisen.
Midlertidigt med at denne problemstilling har været politiseret og diskuteret, har klimaets temperatursvingninger udviklet sig markant.
Den stigende alvor af truslen mod menneskeligheden bliver større dag for dag, og har samtidigt i stor grad påvirket udviklingen af debatten.
Det store etiske spørgsmål har med tiden skabt ændringer i klimaaktivisternes dominerende genre, i form af et skift fra informationsgenren til opinionsgenren.
Her ses det blandt andet, at patos styret argumentation trumfer det tidligere logos styrede og afpersonaliserede litteratur.
Et eksempel på et lignende litteratur-stykke er Caspar Erics brev Jeg ser dit bitre ansigt forbande mig, fordi I fik nye elbiler, men mistede laksen, som blev udgivet i Politiken den 8. december 2018.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Disse retoriske spørgsmål fungerer som en opfordring til læseren om at reflektere omkring dette fremtidige scenarie.
Erics interesse er at læseren reflekterer over hans spørgsmål, da det kan betyde at hans budskab som klimaaktivist, kan bosætte sig i hans reelle intenderede modtagere i Politikken, med målsætningen om effektivt at skabe debat og politisk tiltag.
I forlængelse af de retorisk spørgsmål bruger Eric et lignende virkemiddel senere i brevet, i form af endnu en serie af spørgsmål, der derimod ikke fremgår retoriske.
Er det, fordi vi har givet op? Er det, fordi det er en smuk disciplin? Er det, fordi folk ikke gider læse fakta mere?
Er det, fordi vi har opgivet troen på, at fakta gør en forskel, så vi nu prøver at få kunstnerne til at påvirke os? Jeg mener dette som oprigtige spørgsmål. (l. 70-73)
Erics efterfølgende understegning af oprigtigheden af spørgsmålenes kærne, giver en effektiv retorisk formidling af hans følelser.
Hans dybdegående spørgsmål fungerer som en eksternalisering af de nøgletanker han som klimaaktivist gør sig, der effektivt skildre ham ud for det kontrasterende passive og marginale individ han kritiserer.
Dette fungerer især godt i samtalen om klimadebatten, da understregelsen af oprigtighed i nogle tilfælde kan danne troværdighed for ham
samt kan opfattelsen af hans dybe følelser og krav på svar, hjælper læseren med at danne en forstørret nysgerrighed og interesse for emnet.
Denne følelsesladet argumentationsform Eric benytter sig af, er tæt knyttet til klimadebattens tendens til at italesætte konsekvenser for fremtidige generationer og herunder hovedsageligt associerer befolkningens børn.
Det er b.la. derfor retorisk effektivt at Eric prioriterer at appellere til læserens følelser, da læseren automatisk vil se problematikken uden stor empirisk opbakning.
Denne synsvinkel med fokusset på børn passer naturligt ind i den følelsesladet argumentationsform som præger brevet, og fungerer derfor retorisk effektivt i form af at den vækker interesse.
Hvor brevet mangler styrke, er som følge af valget af patos, en argumentationsform der ikke er bygget på spekulationer men derimod konkrete bevis.
En sådanne kontrast i brugen af appelformer, ses eksempelvis i debatindlægget Vores børn fortjener grønne ambitioner
forfattet af Jens Joel, Søren Egge Rasmussen, Christian Poll, Ida Auken og Pia Olsen Dyhr, som blev udgivet i Politiken d. 12. maj 2017.
Skriv et svar