Indledning
Den verden som i dag er hjem for knap 8 milliarder mennesker, er sat under et yderst stort pres. Et pres, som er skabt af befolkningen og deres bestræbelser efter lykke.
Vores befolkning vokser mere og mere, vi producere flere og flere varer og vi belaster miljøet så meget, at det snart er for sent.
For sent at elske vores næste og for sent at give dem en verden, som er værd at vokse op i. Vi som mennesker stræber efter at opnå mest muligt lykke for os selv og glemmer hurtigt konsekvenserne af vores grådighed.
Alt dette bliver bragt frem i teksten ” Jeg ser dit bitre ansigt forbande mig, fordi I fik nye elbiler, men mistede laksen ” af Caspar Erics fra 2018. Et år, hvor klimaforandringerne klart var fremme i de danske medier efter en sommer der var hed og tør.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Caspar Eric gør i sit brev meget brug af gentagelser i form af retoriske spørgsmål, dette kan bl.a. ses tydeligt i brevets førtes linjer da Eric skriver:
”Hvordan skal jeg skrive til et ufødt barnebarn, når jeg ikke engang stoler på, at mine børn bliver fertile? Hvordan skal jeg skrive til et barnebarn uden at lægge pres på mine egne fremtidige børn?
Hvordan skal jeg fortælle dem, at det er vores skyld, at de kommer til at gennemgå et stigende antal spontane aborter?” .
Ved at Caspar Eric gør brug af disse skaber det en eftertanke om, hvordan man i realiteten vil forsvare vores måde at leve på.
På den måde bliver modtageren inddraget i forfatterens synspunkter og bliver tvunget til selv at tage stilling. Caspar Erics medmennesker og generationer kan ses som modtagerene af dette brev.
De ses som skyldige i en sag, der kommer til ødelæggelsen af den verden de fremtidige generationer skal leve i. Dette tolkes ud fra den markante brug af ord som ”vi” og ”vores”:
”Vi skal skabe en verden, der er værd at elske i. Vi er svage, drømmene er skrøbelige. Men hvornår fanden blev det en valid undskyldning for noget som helst” .
I dette citat ses det også tydligt at Caspar Eric gør brug af patosappellen. Han appellerer til læserens følelser og skaber en form for skyldfølelse
en følelse af at ingen undskyldninger er tilstrækkelige længere, når det kommer til at rede den verden vores børn og børnebørn skal leve i.
En anden måde han appellerer til følelserne på, er ved at inddrag børn og børnebørn. Det er med til at få modtagernes øjne op for, at deres handlinger får konsekvenser for nogen de holder af.
Eric gør også enkelte steder brug af symboler såsom: ”... en by der står i flammer...” , her bruges flammer som et symbol på at klimaforandringerne har sat verden i brand og at den langsomt brænder til grunden.
Et andet symbol som bliver brugt, er laksen. Fisken kan tolkes på forskellige måder, den kan tolkes som den frie natur vi i takt med vores grådighed har ødelagt.
Skriv et svar