Indledning
Kønsrollerne har fyldt meget i Danmark, men også generelt i hele verden. I dag kan man se en tydelig udvikling i forhold til at ligestille mænd og kvinder, hvilket blandt andet har resulteret i at kvinder har fået langt større indflydelse. Der er forskellige holdninger til hvorvidt, ligheden mellem mænd og kvinder er blevet helt lige, eller ej.
Nogle mener at der er lighed mellem mænd og kvinder, og at de kun var i gamle dage at kvinder blev behandlet dårligt i forhold til mændene, og andre mener at der stadig er lang vej endnu.
Der er samtidig også forskellige meninger om hvordan man skal behandle kvinderne. At manden dominerer kvinderne, bliver vist i novellen ”Granit” af Julia Butschkows og i digtet ”hvad tror du jeg tror” af Vita Andersen, hvor de har to forskellige udgangspunkter.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Novellen ”Granit” handler om kvinden Maria, som er sur over at en mand er død. Og laver derfor en plan om at tage hen til kirkegården i Vedsyssel, for at tisse på hans gravsten. Da hun skal til at tisse på gravstenen bliver hun forstyrret af kirkegraveren Peder. Historien bliver fortalt fra hovedpersonen, Marias side, fortælleren er derfor en eksplicit førstepersons fortæller.
Derudover bliver historien fortalt gennem et subjektivt perspektiv, som gør det svært for læseren at tyde hvad der er rigtigt eller forkert.
Man er som læser kun knyttet til hovedpersonens iagttagelser og følelser gennem historien, dette kan tydligt mærkes når hendes følelser bliver beskrevet grundigt, som her: ”Sveden får min kjole til at klæbe mod lårene, maven, mine bryster.
Bag mig rager den hvidkalkede kirke op mellem slange birkestammer, foran mig ligger gravstenen, mørk og tung og umulig at komme udenom. Min mund er ligesom sand, jeg kunne græde af tørst...” (linje 4, side 11).
Miljøet i novellen er også nøje beskrevet, dette ses i dette da Maria her beskriver kirkegården: ”... jeg står og nyder køligheden og synet af solen, der skinner på birketræerne, det nyklippede græs under dem, det fint revne grus på stierne mellem gravstederne, buskene er pænt beskårne og velplejede... blomster i alverdens farver vælter op af jorden i rækker og små klynger: roser, asters,
hortensia...”.
Dette gør, at der ikke kun bliver sat fokus på hvordan Maria er, men også på hvordan det miljø hun er i, ser ud.
Skriv et svar