Problemformulering
“Hvilken rolle spillede kunsten og litteraturen for udviklingen af dansk nationalisme og nationalfølelse i 1800-tallet?”
Indledning
I dag samles vi ved parken og skråler med på nationalsangen. Nationalsangene hjalp nationen i 1800-tallet, og var med nationalromantikken med til at skabe et fællesskab, og i dag har de stadig samme funktion.
Der er blevet skabt en banal nationalisme for ubevidst eller bevidst, står vi som danskere fælles foran en storskærm og ser fodbold dækket af nationalsymboler
fra top til tå, og det gør danskere til et “vi” og skaber en eufori, der skiger af nationalfølelse ligesom nationalfølelsen, der blev udviklet i 1800 - tallet.
Indholdsfortegnelse
Indledning med problemformulering… 3
Den historiske udviklingslinje i nationalromantikken og den kulturelle blomstring…4 Adam Oehlenscläger og “Fædrelands-sang” 6
H.C. Andersens og “Danmark, mit fædreland” 7
N.F.S. Grundtvig og “Modersmaalet”. 10
Komparativ analyse af de sproglige virkemidler i nationalsangene… 11
Tidens påvirkning på litteraturen, litteraturens påvirkning på tiden… 12
Konklusion… 13
Litteratur… 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Udviklingen i Danmark var i starten af 1800-tallet præget af mange begivenheder som krig, tabet af Norge og en statsbankerot. I 1801 dominerede General Napoleon stort set hele Europa.
Storbritannien kæmpede alene aktivt mod Frankrigs udbredelse. Danmark var i denne tid i neutralitetsforbund med Rusland, Preussen og Norden, og vi tjente godt ved at handle med begge parter i krigen.
Storbritannien var ikke tilfreds med, at Danmark storhandlede med begge parter, derfor prøvede de at forhindre Danmark i at handle med Frankrig.
Der blev derfor sendt en britisk flåde til København for at true Danmark til at trække sig ud af neutralitetsforbundet.
Denne trussel kaldes Slaget på Reden, for den resulterede i et angreb på den dansk-norske flåde. Slaget endte med en våbenhvile, og
Danmark trak sig ud af neutralitetsforbundet efter de engelske krav. I 1807 kom briterne igen, da Danmark havde opretholdt deres neutralitet.
Storbritanien krævede, at den danske flåde blev afgivet, det afviste Danmark, og København blev bombet, det fik Danmark til at overgive sig, og britterne fik flåden.
Tabet af flåden gav Danmark store økonomiske problemer, og vi gik statsbankerot i 1813. Først efter afslutningen af krigen 1814 kom der styr på finanserne, men danmark var nu bare en svag stat økonomisk, og det betød, at Danmark måtte afgive Norge til Sverige.
Både landbruget og handlen var i krise frem til 1830.1 I 1800 tallet bestod Danmark af kongeriget Danmark, men også af to hertugdømmer Slesvig og Holsten.
Holsten var medlem af Det tyske forbund og præget af den tyske nationalisme. Slesvig var både tysk og dansk, og det gav problemer og skabte anledning til krig.
Slesvig blev betragtet forskelligt, man så det i Danmark som en del af nationalstaten, og de tysktalende i Slesvig Holsten mente, at de to hertugdømmer var en fælles nation og ikke kunne skilles.
I 1848/49 forsøgte man i Grundloven at indordne Slesvig. Dette forsøg startede treårskrigen (1848-1850), da Slesvig Holstenerne ville gøre oprør med hjælp fra Preussen.
Krigen blev stoppet af europæiske stormagter, og Slesvig og Holsten var stadig en del af det danske kongerige2, men et nationalt mindretal.3
Danmark var i starten af 1800 tallet i krise, og de katastrofale begivenheder startede en mistillid til omverdenen og et had til “de
fremmede”.4
Der blev skabt et nationalisme begreb, hvor den danske nation blev hævet over andre nationer, det startede den Chauvinistiske nationalisme. Krisen skabte derfor en kulturel
---
Adam Oehlenschläger skrev i 1819 digtet “fædrelands-sang”, samme år udskrev “Selskabet til de Skønne videnskabers Fremme” en konkurrence om en nationalsang, hvor både fædrelandet og kongen skulle hyldes.
Han deltog ikke i konkurrencen, men han formåede det år at skrive en fædrelandssang, der levede op til kriterierne, og i dag er den kendt som vores nationalsang.
7 Digtet er et nationaltromantisk digt, og det kan allerede ses i strofe 1 vers 1 “der er et yndigt land” hvor der skabes et positivt billede af Danmark med et åbenlyst positiv tillægsord, som ordet “yndigt” til beskrivelse af det danske miljø
og det skaber en fælles kærlighed til fædrelandet, hvilket er et nationalromantisk træk. Strofe 1 anslår allerede budskabet, som er, at Danmark er det mest vidunderlige land. I digtet bruges der 3 former for billedsprog til at formilde forståelsen af Danmark.
Skriv et svar