• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1886

Indledning
Den kriminelle lavalder er forskellig fra land til land. I Danmark er den på 15 år, hvilket de borgerlige politikere mener er for højt, og de vil derfor have den sænket til 12 år.

Spørgsmålet er bare, om man stadig er for ung til at blive sat overfor en domstol som 12-årig? De ting som det kriminelle barn skal igennem efter en forbrydelse, kan have uheldige følger for dets fremtid.

Barnet kan blandt andet blive anbragt i en kommunal institution, hvor der også er andre kriminelle unge, hvilket har vist sig ikke at have en positiv indflydelse på barnets udvikling.

Og er man for ung til dette som 12-årig? Det er netop dette juraprofessoren, Eva Smith, forholder sig til i sin tekst ”Har de borgerlige politikere glemt, hvordan deres børn var som 12-årige?”, der blev udgivet i Politiken den 20. september 2014.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Eva Smith forholder sig i sin tekst fra Politiken kritisk overfor de borgerlige politikeres forslag om en kriminel lavalder på 12 år. Tekstens hovedpåstand er, at den kriminelle lavalder ikke burde blive ændret til 12 år.

Eva Smith argumentere for, at den kriminelle lavalder ikke skal nedsættes til 12 år, som de borgerlige politikere forslår. Hendes belæg for dette er, at det kan have en uheldig følger for børnenes fremtid og udvikling, da det ikke vil gavne dem at blive sat sammen med andre kriminelle unge.

Udover at Eva Smith benytter sig af gendrivelserne til at styrke sin argumentation, ved hun dog også, hvilke andre kneb hun skal bruge for at få læseren overtalt til, at hun har ret.

Eva Smith anvender mange retoriske virkemidler til at få læseren til at tænke over spørgsmålet, hvor svaret egentlig virker indlysende. ”Mit 11-årige barnebarn har stadig sin bamse med, når hun sover hos os.

Er hun virkelig moden nok til at blive fremstillet for en domstol om bare et år?”. Når man som læser bliver stillet dette spørgsmål vil man straks tænke, at det 11-årige barnebarn selvfølgelig ikke er moden nok til at blive sat overfor en domstol.

De retoriske spørgsmål er altså med til at overtale læseren om, at den kriminelle lavalder ikke skal sænkes. Derudover er det også tydeligt, at der bliver brugt patos i dette eksempel, hvilket Eva Smith generelt er glad for at anvende i sin tekst.

I det overstående eksempel appellerer hun til læserens følelser ved at referere til sit eget 11-årige barnebarn. På den måde får hun læseren til at synes, at det er synd for det lille barn.

Samtidig medfører det også til, at læseren tænker, ”hvad nu hvis det var mit eget barnebarn”. Patos har altså en specielt god evne til at overbevise læseren om noget bestemt, hvilket Eva Smith tydeligvis prøver på.

Udover de følelsesladet retoriske spørgsmål benytter Eva Smith sig også af andre kneb, der er med til at styrke hendes argumentation.

Den negative diskurs der konsekvent er i Eva Smiths tekst, er med til at styrke hendes negative syn på nedsættelse af den kriminelle lavalder.

I sin tekst bruger hun bruger blandt andet udsagn som ”ualmindelig ukærligt lovforslag”, ”eventuelle skadelige virkninger”, ”stærkt utilpassede unge”.

Den negative diskurs er altså med til at overbevise læseren om, at lovforslaget ikke skal træde i kraft.