Konsekvenser ved Brexit | International Økonomi | 10 i Karakter

Problemformulering
”Hvilke konsekvenser er der forekommet mellem Danmark og UK efter Brexit trådte i kraft ift. handel, og hvordan vil den udvikle sig i fremtiden?”

Vi vil redegøre kort for Brexit og grunden til det blev til. Dernæst vil vi redegøre for nogle af Storbritanniens og (Danmark) EU's nye handelspolitikker og konsekvenserne derved.

Vi vil foretage en landeanalyse af Storbritannien og Danmark med fokus på Import/Eksport, og derefter lave en komparativ analyse af de to lande, og til sidst perspektivere til Norge (ikke-EU-land)

Vi vil diskutere de mulige fremtidige konsekvenser der kan forekomme af Brexit for samarbejde mellem Danmark og UK. Derudover vil vi vurdere om der er eventuelle fordele for Danmark efter Brexit.

Indholdsfortegnelse
Problemformulering
Metodeafsnit
Redegørelse
Analyse
- Eksport/Import
Handelsteori
Global Konkurrenceevne
Norge
Norges konkurrenceevne
Handlen med Storbritannien er faldet efter Brexit
Handlen med Storbritannien er faldet efter Brexit
Diskussion og Vurdering
- Kilder:
- Redegørelse

Uddrag
Metodeafsnit
Analyse - Disse data tager ikke forbehold for Covid - 19 pandemien, da det er data fra 2019.

Disse tal tager heller ikke højde for Brexit direkte og hvordan økonomien kommer til at se ud.

Det er dog interessant at se hvordan de kunne have set ud for både Danmarks og UK’s økonomi hvis ikke Brexit eller Covid - 19 fandt sted.

Vi vil i diskussionen og vurderingen tage udgangspunkt i vores viden, analyser, og kilder for at se hvordan Brexit påvirker Danmarks og UK’s samarbejde.

I analysen vil vi bruge kvantitative data som den primær data-metode, da det vil give et bedre overblik over hvordan nøgletallene og landene står økonomisk. Vi bruger også økonomisk teori og handelsteorier.

I vores diskussion og vurdering, vil vi inddrage kvalitative data, for at få en anden synsvinkel på emnet, det vil give en bredere forståelse på hele emnet.

Redegørelse
Den 23. juni 2016 stemte et flertal af Storbritanniens folk “ja” til at melde sig ud af EU.

Brexit var en stor splittelse for folket, såvel internt i de britiske partier. Ved afstemningen valgte knap 52% af befolkningen

at Storbritannien skulle meldes ud af EU. Det var en lang og bøvlet proces at forlade EU, og først d. 1. januar 2021 kunne Storbritannien for alvor melde sig ud af EU's fællesskab.

De to parter har forhandlet en skilsmisseaftale, men der er stadig stor uenighed om hvordan de fremtidige forhold og samarbejdet skal se ud.

Både EU og briterne ønskede en frihandelsaftale, hvor told og kvoter ikke skulle komme på tale, dog blev der ikke enighed om betingelserne.

Briterne ønskede at frihandelsaftalen gav de britiske virksomheder muligheder for at få adgang til EU’s marked, uden at skulle underlægge sig EU-regler og EU-Domstolens afgørelser.

Det kunne EU ikke gå med til, så Storbritannien meldte ud at hvis disse krav ikke kunne opfyldes, ville de hellere undvære den frihandelsaftale.

---

Når vi ser på eksport fra Danmark til UK, kan vi se at Danmark eksportere medicin og lægemidler. Det er fordi Danmark er gode til at producere medicin og lægemidler

vi har virksomheder som Novo Nordisk, Coloplast og Lundbeck der er store på markedet. Derudover eksporterer UK biler til Danmark

da de er bedre i den afdeling. UK har mange bilfabrikker, hvor de producere for de største udbyder af biler. Bilfirmaer som BMW, Toyota, Jaguar

Land Rover har produktion i UK. Vi kan altså se at UK og Danmark eksporterer produkter og vare til hinanden i den afdeling de er bedst i.

Den metode er en teori som Adam Smith har lavet, han mener at hvis man opdeler arbejdet til den/dem der er bedst i den afdeling, vil man skabe mere værdi.

Udfra disse data World Economic Outlook Database kan vi se at de har lavet forudsigelser for hvordan økonomien ift.

BNP kommer til at se ud de kommende år. Vi kan se, at de forventer, at UK’s økonomi kommer til at stige med 19 pct. point fra 2017 - 2024. Det svarer til den vil stige fra 2,64 Billion US dollars til 3,1 Billion US dollars.

Udfra disse data fra World Economic Outlook Database kan man se at UK´s arbejdsløshedsprocent vil stige i fremtiden. A

rbejdsløsheden skal helst være mellem 3-6%, før man kan tale om fuld beskæftigelse eller lav. Man kan aflæse at UK har en arbejdsløshedsprocent på ca. 4% i 2020,

g i fremtiden vil den ligge lidt over 4%, det betyder at UK har en acceptabel beskæftigelse nu og i fremtiden.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu