Indledning
Jeg kommer i denne emneopgave ind omkring konfidensinterval og chi-i-anden test. Jeg har i min teori del formler, som er vist og beskrevet.
Her har jeg forklaret om begreber omkring emnet, formler og forklaringer i praksis Jeg har i min opgavedel taget brug af de metoder, formler og forklaringer
Indholdsfortegnelse
Indledning
Emneopgave 8 - konfidensinterval og hypotesetest
- Teori
- Konfidensinterval
1. Forklar, hvad der menes med et konfidensinterval, og hvordan det tolkes.
2. Hvilke forudsætninger er der for et konfidensinterval for binomialfordeling med en andel p.
3. En forklaring til de enkelte elementer i formlen nedenfor, og en redegørelse for hvordan formlen anvendes.
- Hypotesetest ved Chi-i-anden test - χ2
- Redegør for formålet med en Chi-i-anden test til at afgøre uafhængighed, samt de enkelte elementer deri. Du må gerne anvende et eksempel.
- Find konfidensintervallet (eller den statistiske usikkerhed) for mindst 2 partier.
Opgave 2
Man har spurgt en række ryttere på 2 forskellige rideskoler, hvad deres foretrukne disciplin er. Resultatet findes i regnearket rideskoler-disciplin.
- Undersøg om valget af disciplin er uafhængig af, hvilken rideskole man er tilknyttet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Når man vælger at tage stikprøver, så vil estimaterne ofte antage nogle forskellige værdier, som er afhængig af hvilken stikprøve der er udvalgt.
Derfor vil de beregnede sandsynligheder sjældent være så gode, at man med sikkerhed kan snakke eller udtale sig om andelen p.
Man har altså derfor behovet for, at skulle opstille modeller, som kan estimere værdierne til en bestemt sandsynlighed.
Det er altså ikke nok, at spørge 5 gymnasie elever om de har lavet dagens lektier, og bruge de 5 svar til at kunne udtale sig om gymnasieeleverne genrealt.
Man kan sige, at der rods alt stadigvæk er et behov for at udtale sig om den danske ungdomsuddannelse ungdom selvom man ikke kan spørge alle gymnasieelever om de nu har lavet deres lektier.
Man kan altså bestemme et interval for andelen p med en bestem sandsynlighed. Intervallet vi skal bruge kaldes for konfidensinterval og et intervalestimat.
Hvis man skal forklare det kort, så går det ud på, at der beregnes interval for andelen, som man så kan have tiltro til.
Hvis vi skulle tage et eksempel, så kunne vi have et resultat der fører til, at vi med 95% sikkerged tør postulere, at andelen af elever, der har lavet lektier, udgør mellem 53,2 og 91,9%.
Det vil altså mene, at man ud fra vores forskellige stimater af en stikprøve sandsynligvis får nogle andre værdier, da stikprøver sjældent er identiske.
Derfor kan man altså ikke udtale sig sikkert om andelen af p, og vi benytter os altså derfor af et konfidensinterval.
For at vi kan beregne et konfidensinterval, så skal binomialfordelingen approksimeres til en normalfordeling.
Normanfordelingen er et eksempel på den kontinuert stokastisk variabel – det vil altså mene at den i princippet kan antage alle reelle værdier i et interval.
Ligesom ved binomialfordelingen indgår der 2 parametre der er meget afgørende for fordelingens udseende.
Det er i dette tilfælde middelværdien og standardafvigelsen. Normalfordelingen skriver vi derfor, som X ~ N(μ,σ).
Skriv et svar