Indledning
Mange unge mennesker søger en bofælle at bo med, da huslejen kan blive for dyr, hvis man er alene om den.

I kortfilmen ”Knæler” udgivet 2019 tager instruktøren Roberta Reichhardt fat i dilemmaerne ved at finde den rette bofælle.

Som udgangspunkt ville man tænke, at en stille bofælle er nem at bo sammen med, men selv den mest stille og rolige person kan gemme en masse personlighed og følelser bag facaden.

Dette tema drager Roberta Hilarius Reichhardt paralleller til i ”Knæler”. Hun gør brug af filmiske virkemidler for at vise hovedpersonernes forskelligheder og magtforhold.

Uddrag
Kortfilmen ”Knæler” starter in media res, klippet foregår i en total, derefter en halvnær og til sidst en ultranær beskæring, hvilket kan ses i dette interval: (00.00.04-00.00.19).

Klippet viser filmens omgivelser. Til sidst i klippet bruges der en ultranær beskæring, som tydeliggør at udlejeren lider af en sygedom.

Dette er et set-up, da det giver ubesvarede spørgsmål til publikum og leder hen mod klimaks. I den første scene bliver vi præsenteret for personerne og situationen i kortfilmen: (00:01:09-00:01:41)

klippet er filmet i halvnær, så publikum kan danne sig et indtryk af dem og samtidig kan se deres reaktioner og følelser.

I klippet virker Helle-Pi, som en nem og ligetil person, hun virker åben overfor situationen og det samme gør udlejeren. I dette klip fremgår det, ud fra de filmiske virkemidler at de står lige og ingen af dem har mere magt end den anden.

Det kan ses ud fra at de er filmet i normalperspektiv og lyset er lige fordelt på dem begge, så er ingen skjulte meninger eller holdninger.

Da Helle-Pi flytter ind, tydeliggøres det at udlejeren og Helle-pi er modsætninger: (00:02:24), i denne indstilling deler hjørnet af rummet, billedet i to, derudover har Hellepi har mørkt tøj på og udlejeren har lyst tøj på.