Indledning
Klimaet ændrer sig, og det har det altid gjort. Det sker langsomt, så både mennesker og dyr kan følge med.

Meget tyder dog på, at klimaet er i gang med at ændre sig hurtigere så mennesker og dyr ikke kan nå at tilpasse sig og følge med.

Klimaforandringer skabes blandt andet af den global opvarmning. Den globale opvarmning er en aktuel klimaændring, der ændrer på den globale gennemsnitstemperatur.

Indholdsfortegnelse
a) Forklar hvilke mønstre i vækst i energiforbruget inden for forskellige lande og energisektorer, der er baggrund for påvirkning af klimaet. Hvordan skaber det ændringer i drivhuseffekten?

b) Forklar hvordan afsmeltningen af Indlandsisen finder sted – hvilke mekanismer som ligger bag og hvilke konsekvenser det har og vil få (se figuren herunder, der viser afsmeltningen i gigatons) Inddrag overvejelser om tidshorisonten og konsekvenserne af denne afsmeltning – og forklar hvordan feed-back-mekanismer er en af ”jokerne” når det kommer til forudsigelser om klimaet.

Kildeliste:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Når atmosfæren ødelægges, kan større mængder af solens varme stråler trænge ind til jordens overflade i form af kortbølgede varmestråler.

Disse stråler absorberes i jorden og vandet på kloden, herved sker der en opvarmning. Varmen afgives igen til atmosfæren, men nu i form af langbølgede varmestråler.

Strålingen absorberes og reflekteres i drivhusgasser og sendes tilbage til jorden, og varmer på den måde også atmosfæren op.

Denne globale opvarmning på jorden har blandt andet store konsekvenser for afsmeltningen af indlandsis på polerne. Klimaprofessor Sebastian Mernild fortæller at indlandsisen lige nu mister omkring 250 til 300 gigaton is om året.

Han vurderer dog også, at det vil tage omkring 6000 til 7000 år før indlandsisen er væk. Men dette betyder dog ikke

at vi ikke kommer til at kunne mærke klimaforandringernes konsekvenser i vores levetid. Den største konsekvens vi vil komme til at mærke, er at havniveauet vil stige.

Dette vil altså påvirke os på globalt plan, specielt vil alle byer ud til kystnære områder, og byer som ligger relativt lavt blive de første, som bliver påvirket. Dette kan eksempelvis være en stat som Florida, og de bliver nødt til at tilpasse sig klimaet.

Det er dog svært at give præcise tidsrammer for hvornår indlandsisen vil smelte og hvornår det påvirker havniveauet.

Ifølge den internationalt anerkendte glaciolog og professor ved De Nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, Jason Box fortæller at Grønlands is ikke er til at redde

men dette vil højst sandsynligvis ikke ske i den nærmeste fremtid. Han mener at vi kommer til at miste den store iskappe der dækker 75% af Grønlands samlede areal.

Dette areal er større end Norge, Sverige, Finland og Tysklands areal til sammen. Denne iskappe indeholder en fastfrosset vand der ville medføre en global havvandsstigning på omkring 7 meter, hvis al isen smelter.

I Danmark mærker vi også klimaforandringerne. Dette sker i form af, at flere kyster trues af oversvømmelser på grund af den globale havniveaustigning. Derudover har temperaturen siden 1873 allerede steget 1,6 - 1,7 grader.

Samtidig er nedbøren øget med ca. 100 mm (15%). Vi vil altså i Danmark opleve at vi får mere regn i vintermånederne

men mindre i sommermånederne. Vores vintre bliver mildere og vådere, mens somrene bliver varmere og der kan opstå flere tørkeperioder.