Klimaforandringer | Naturgeografi

Indledning
Klimaet ændrer sig, og det har det altid gjort. Det sker langsomt, så både mennesker og dyr kan følge med. Meget tyder dog på, at klimaet er i gang med at ændre sig hurtigere så mennesker og dyr ikke kan nå at tilpasse sig og følge med.

Klimaforandringer skabes blandt andet af den global opvarmning. Den globale opvarmning er en aktuel klimaændring, der ændrer på den globale gennemsnitstemperatur.

Rundt om jorden ligger et tykt lag af gas. Dette lag kaldes atmosfæren. Atmosfæren er god, da den holder ilten på jorden inde, så vi kan trække vejret. Samtidigt blokerer atmosfæren også imod solens skadelige stråler.

Men på grund af forureningen er vi i gang med at ødelægge atmosfæren med blandt andet CO2.

Indholdsfortegnelse
a) Forklar hvilke mønstre i vækst i energiforbruget inden for forskellige lande og energisektorer, der er baggrund for påvirkning af klimaet. Hvordan skaber det ændringer i drivhuseffekten?

b) Forklar hvordan afsmeltningen af Indlandsisen finder sted – hvilke mekanismer som ligger bag og hvilke konsekvenser det har og vil få (se figuren herunder, der viser afsmeltningen i gigatons) Inddrag overvejelser om tidshorisonten og konsekvenserne af denne afsmeltning – og forklar hvordan feed-back-mekanismer er en af ”jokerne” når det kommer til forudsigelser om klimaet.

Kildeliste:

Uddrag
Omkring 80 % af verdens energibehov dækkes i dag af olie, naturgas og kul. Det bruges til produktion af elektricitet, forskellige brændstof-former (fx benzin og diesel) og produktion af forskellige varer.

De fossile brændsler - som er kul, gas og olie - indeholder store mængder energi. Energien kan frigives, hvis vi brænder dem. Når disse brændsler bliver brændt og brugt, udledes der blandt andet drivhusgassen CO2.

CO2 også kendt som Kuldioxid er både en naturlig drivhusgas, der f.eks. udledes ved nedbrydning af organisk materiale, og en menneskeskabt drivhusgas der udledes ved f.eks. afbrænding af fossile brændsler.

Siden sidste istid har koncentrationen af CO2 i atmosfæren ligget nogenlunde stabilt på omkring 280 ppm. Siden industrialiseringen er koncentrationen steget til mere end 380 ppm.

Det er det højeste i 420.000 år. Ifølge seniorforsker Peter Bondo Christensen er der opstået en ubalance i kulstofkredsløbet, som er et globalt kredsløb, der beskriver cirkulation af kulstof/CO2 på Jorden, som ses på figur 1a.

I kredsløbet bliver kulstof udvekslet mellem atmosfæren, jorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser der indeholder kulstof, f.eks.

CO2, ved hjælp af biologiske og kemiske processer omdannes til nye kvælstofholdige stoffer, f.eks. glukose i planter eller hydrogencarbonat i havet.

Ubalancen i kredsløbet skyldes altså en stigning af CO2 i atmosfæren, dette kommer blandt andet af fossile brændsler og ændret jordanvendelse som fjernelse af skov.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu