Indholdsfortegnelse
1. Angiv, hvilke to familier der er er nærmest beslægtede. Inddrag figur 2. Begrund dit svar.
2. Forklar primærstrukturens betydning for MVIIA tertiære struktur. Inddrag figur 3 og figur 4 i din besvarelse.
3. Forklar, hvorfor det kun er én ud af 16 mulige tertiærstrukturer, der er biologisk aktiv.
4. Forklar med udgangspunkt i figur 5, hvordan en forhindring af inaktivering af Na^+-kanalerne og blokering af K^+-kanalerne i aksonet kan medføre kramper.
5. Diskuter, hvilke mekanismer der kan have medvirket til, at en gruppe nærtstående arter har hver sin blanding af virksomme conotoksiner.
Opgave 3 - Indavl hos hugorm
1. Giv forslag til en begrundelse for forskernes hypotese, inddrag figur 1.
2. Forklar årsagssammenhængen mellem de observerede tegn på indavl og fald i populationsstørrelse hos hugorm.
3. Forklar, hvorfor fald i populationsstørrelse kan være medvirkende årsag til ændring i allelfrekvenser. Inddrag figur 3.
4. Forklar, hvordan resultaterne, vist i figur 4, bekræfter, at den genetiske variation i populationen er forøget efter udsættelsen af hanhugorme.
5. Opstil med udgangspunkt i data for årene 1988-1992, vist i figur 2, en matematisk model, der viser, hvornår hugormepopulationen teoretisk ville uddø, hvis ikke der var blevet grebet ind i 1992. Begrund dit svar.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Nervecellerne bruges af kroppen til at fortælle andre celler, så som muskelcellerne, hvornår de skal påbegynde eller inaktivere en proces.
Dette sker i form af et aktionspotentiale, som kører langs med nervecellen. Aktionspotentialet sker ved at der åbnes for nogle natrium kanaler, som gør at der kan kommer Na+ ioner ind i nervecellen.
Dette sker, idet der er en højere koncentration udenfor nervecellen. Det gør så at nervecellen depolariseres, hvorefter kalium kanaler åbnes, og ud strømmer k+ ioner i nervecellen, fordi der en lav koncentration udenfor nervecellen.
Så nervecellen bliver derefter polariseret igen. Dette er impulsen, som kører langs med aksonet, og sender signal.
For enden af nervecellen sidder den præsynaptiske membran, hvor signalet ender ud, og dette sker ved at aktionspotentialet påvirker nogle Ca2+ -kanaler, som åbner sig, og derved trænger der Ca2+ ioner ind i endeterminalen.
Dette bevirker at vesiklerne ved transmitterstoffet acetylcholin åbner sig, og tømmes i synapsespalten.
Dette er så signalet som sendes videre fra nervecellen til muskelcellen, og får den til at trække sig sammen.
Men når den store keglesnegl angriber sit bytte, og indsprøjter dens gift, blokkerer det K^+-kanalerne og forhindrer at Na+ kanalerne kan blive inaktiveret, som betyder, at hvis
---
Hugormen overvintre, dette vil altså sige at den går i dvale om vinteren, så når vinteren er forbi, og hugormen igen er aktiv, skal den fra dens overvintringshabitat til sommerhabitatet.
Fra det større overvintringshabitat til sommerhabitatet er der blevet bygget et nyt hus, der er omkranset af en mur, og dette kunne betyde at hugormene skal gennem husets grund, for at komme over på den anden side til sommerhabitatet.
Huset er omringet af en mur, og dette gør det automatisk sværere for hugormene at skulle komme forbi, eftersom de så er nødt til at finde andre veje.
Vi får jo også af vide at biotopen er afgrænset af en asfalteret vej, så idet hugormene skal prøve at komme fra det store overvintringshabitat til sommerhabitatet, kan der jo ske det, at flere hugorme har måtte bevæge sig ud på den asfalterede vej, og derved er blevet påkørt af biler.
Hugormene i det mindre overvintringshabitat har nok ikke haft problemer med at komme fra overvintringshabitatet til sommerhabitatet, men idet det er mindre, og der nok derfor ikke er mange hugorme der har overvintret i dette område.
Så når de mange hugorme fra det større overvintringshabitat, har problemer med at komme dertil, er det kun de hugorme i det mindre overvintringshabitat, som kan parre sig og føre bestanden videre, derfor kan alt dette have påvirket bestanden fra 2005 til 2006 og oppe efter.
Skriv et svar