Indholdsfortegnelse
Opgave 1 – Keglesnegle og conotoksiner
- Opgave 1.1
- Opgave 1.2
- Opgave 1.3
- Opgave 1.4
- Opgave 1.5

Opgave 2 – Giraffer
- Opgave 2.1
- Opgave 2.2
- Opgave 2.3
- Opgave 2.4
- Opgave 2.5

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Opgave 1.1
Ud fra figur 2. kan man lave aligment mellem de tre forskelle mtDNA-sekvenser.

Hvis man laver aligment mellem Keglesnegle og Porcelænssneglene ses det at der er 7 afvigelser i mtDNA-sekvenserne, der gjorde at de to sekvenser altså ikke var helt identiske.

Hvis man laver en aligment mellem Keglesnegle og Tonnidae ses det at der er 5 afvigelser fra at mtDNA-sekvenserne er identiske. Hvis man til sidst laver aligment mellem Porcelænssnegle og Tonnidae er der 4 afvigelser i mtDNA-sekvenserne.

Dermed kan man ud fra figur 2. se at Porcelænssneglene og Tonnidae er nærmest beslægtet ud af de tre snegle.

Opgave 1.2
Hvis man kigger på et protein, kan man kigge på fire strukturniveauer, den primære, sekundære, tertiære og kvartære stuktur.

På figur 3. kan man se primærstrukturen af proteinet. Den primære stuktur er rækkefølgen af aminosyrerne i peptidet.

Hvis man kigger på figur 4. kan man se proteinets tertiære struktur. Den tertiære struktur er den måde som proteinet former/folder sig på.

Måden som proteinet former sig på, kommer an på aminosyrernes kemiske egenskaber. Dermed har den primære struktur altså rækkefølgen af aminosyrer indflydelse på den tertiære struktur nemlig formen på proteinet.

Man kan på figur 4. se at der bliver skabt svovlbindinger mellem aminosyre 1 og 16, 15 og 25, og mellem 20 og 8. Hvis man så kigger på figur 3. kan man se at alle disse aminosyrer er cystein.

Dermed kan man se at cystein skaber svovlbroer mellem hinanden som dermed udgør hvordan proteinets form kommer til at være.

Af den grund har primærstrukturen betydning for den tertiære struktur.

---

Opgave 2.1
Tidligere har giraffer bestået af 1 art og ni underarter i dag består giraffer af 4 arter og ingen underarter.

Dette er grundet i at man tidligere kun har delt arten og underarten ud fra individets karakteristiske morfologi. Det vil sige man tidligere inddelte giraffer udelukkende på deres måde at se ud.

I dag bruger man også DNA-analyse til at inddele girafferne i de nu 4 arter, som vil sige man altså tager et gik på de forskellige underarters DNA og derefter laver aligment med hinanden.

Dermed ved at kigge på DNA-analyse har man kunnet se hvordan at nogle underarter har en DNA-sekvens der er så tæt på hinanden at man kan sætte dem ind under samme art.