Kampagners muligheder og begrænsninger | Dansk Kronik

Indledning
Du kender dem godt. Du har liket dem, delt dem på din Facebook og endda retweetet dem på Twitter.

De store, små, flade plakatformede delevenlige kampagner, der overtager næsten alle sociale platformer i vores hverdag.

Jeg sidder her hjemme og spekulerer over, hvornår jeg sidst stødte på en kampagne, som ikke var et opslag på Facebook som jeg bare scrollede over.

Så husker jeg morgen, hvor jeg afleverede min lillebror til skole og så mindst fem hængende plakater, ved busstopstedet under 500 meters afstand fra mit hjem og til skolen.

Der gik det op for mig, at det egentlig bare er billeder med stort farverigt skrift der har til henblik at fange vores opmærksomhed.

Jeg nåede knap nok og læse dem, inden jeg rullede øjnene væk. Hvor stor en indflydelse havde de så på mig og mine handlinger?

Uddrag
Her er det klart et problem, at budskabet og problemstillingen som sundhedsstyrelsen sender ikke påvirker de unge. Konsekvenser er som et blankt stykke hvidt papir for de unge, der ryger.

Det hele handler om fælleskabet, afhængigheden, frygten for ikke at være med i fælleskabet og ende med at være ensom.

Det er netop et af de aspekter, Tina Kirkensgaard skriver i sin artikel, “Skærmmekampagner virker ikke på unge rygere:

Vi føler os udødelige”, bragt i Politikken d. 4/3-2017. I artiklen ser man konkrete eksempler på, hvordan kampagner om rygning overhovedet ikke påvirker unge mennesker, da de føler sig udødelige.

Man hører om seks studerende fra RUC om deres holdninger og rygevaner. De studerende påpeger tydeligt, at rygning er primært tæt knyttet til fællesskabet, som man ikke kan komme uden om.

Blandt de seks studerende hører man fra tre drenge, Kenneth, Mads og Oscar, der mere eller mindre er enige i at, de begynder med at ryge på grund af sociale relationer.

Kenneth, som er stoppet igen efter 9 år på grund de dyre priser, fortæller: “Når jeg får flere penge, vil jeg starte med at ryge igen”.

Kampagnerne virker derved ikke på ham, hvor de to andre studerende er enige og tilføjer, at de føler sig udødelige.

Denne udødelighed bliver besvaret ved, at Mads udtrykker at han ikke kan forholde sig til faresignalerne og billederne på cigaretpakkerne, og understreger at døden ligger så langt ude i livet og man kommer høj sandsynligvis til at dø af kræft.

De tre studerende tildeler en fælles holdning om at, hverken de mange skærmmekampagner, bekymrede forældre, venner eller faresignaler påvirker dem, da det er besværligt at forholde sig til det ene og det andet.

Det skaber et klart perspektiv for mig, at jeg nok inderst inde har muligvis den samme ubevidste oplevelse af mig selv som udødelig, som vi hører om i artiklen, selvom jeg ikke ryger eller nogensinde har røget før.

Forståelsen ved at døden ligger så meget frem i fremtiden, går jeg da også og tænker over, når jeg bliver sat foran nye eventyrlige og farlige udfordringer.

Med tiden forhåbentligt, kan disse unge rygere se selve alvoren i kampagnernes budskaber og hvad de prøver at forebygge, på en måde de ikke kunne engang.

Derved tænker jeg, at man bør anvende kampagner med forebyggelse, end kampagner der bryder ens vaner og siger direkte stop.

Måske bør man heller ikke ligefrem at appellere til folk så ekspressivet som man gør, da samfundets borger med deres adfærd egentlig ikke bryder nogen form for lov.

Det er med andre ord hellere en slags opdragelse vi skal påtage sig os, hvis vi ønsker at leve et sundt liv.

Kampagner prøver at vise os effektive områder og synlighed om en særlig problemstilling, siden det er samfundets opgave at informere dens borger om risici.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu