Indholdsfortegnelse
Et omdiskuteret problem
To mønsterbrydere med to meninger
Samfundsperspektiv og ideologier
Hvorfor marginaliseres vi
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Et omdiskuteret problem
Den sociale arv er et af de mest kontroversielle sociologiske emner i dag. I de seneste diskussioner har der været særlig fokus på nydanske kvinder fra ufaglærte familier og deres evne til at bryde ud af deres sociale mønstre i modsætning til etnisk danske kvinder, hvor antallet af mønsterbrydere har været relativt konstant i mange år.
Emnet dukker også jævnligt op i dansk politik, hvor der debatteres, hvordan staten bedst kan hjælpe individer med en negativ social arv.
På grund af emnets aktualitet er det interessant at undersøge forskellige holdninger til, hvordan samfundet kan støtte mønsterbrydere.
To mønsterbrydere med to meninger
Mønsterbryderen Karina Pedersen deler i et interview med Politikken sin opfattelse af, at velfærdsydelserne til underklassen ikke hjælper dem med at bryde ud af det dårlige miljø.
Tværtimod mener hun, at mange bliver fastholdt i deres negative omgivelser på grund af disse ydelser.
Hun mener ikke, at sagsbehandlere og socialrådgivere har hjulpet hverken hende eller hendes familie og mener derfor, at staten bør fjerne eller reducere kontanthjælpen.
På den modsatte side finder vi Lisbeth Zorning Andersen, en anden mønsterbryder, der mener, at en omfattende velfærdsstat er det vigtigste redskab til at bryde den negative sociale arv.
Hun nævner også, at det var netop velfærdsstaten, der hjalp hende ud af underklassen. For Lisbeth var det lærere og pædagoger, der åbnede en ny verden for hende.
Hun ønsker sig endnu mere velfærd. Disse to holdninger er forskellige, da de udspringer af forskellige sociologiske teorier og ideologier.
På den ene side har vi sociologerne Giddens og Ziehe, hvis teorier kommer til udtryk i Karinas synspunkter.
De mener, at da samfundet gik fra traditionelt til senmoderne, blev vi frigjorte og ikke længere bundet af tidligere traditioner.
Det betyder, at vi er frie til at forme vores eget liv og levevis, men det er også individets eget ansvar at skabe det ønskede liv.
Giddens og Ziehe beskriver denne udvikling som aftraditionalisering og kulturel frigørelse. Disse to sociologer lægger vægt på pushfaktorerne i det senmoderne samfund, altså individets mulighed og frihed til at forlade sin medfødte klasse i samfundet.
På den anden side har vi Lisbeth, hvis tankegang bærer præg af Bourdieus teorier. I modsætning til de tidligere nævnte sociologer mener Bourdieu, at vores sociale arv har stor indflydelse på vores fremtidige muligheder. Han taler om habitus, som er den indlejrede adfærd i vores krop, der styrer vores handlinger.
Skriv et svar