Kamp mellem sociale klasser | DHO | 10 i Karakter

Indledning
Danmark havde i mange år været et landbrugssamfund, men i midten af 1800-tallet begyndte Industrialiseringen.

Industrialiseringen skabte muligheder for ændringer og forbedringer i samfundet og for arbejderklassen. Det skabte flere arbejdspladser for arbejderklassen, og de fik bedre vilkår gennem arbejderbevægelsen.

Flere og flere begyndte at sætte fokus på arbejderklassen og deres vilkår under Industrialiseringen. Derfor er industrialiseringen en signifikant periode at beskæftige os med når vi har om klassekampen.

Vi vil gerne gøre rede for hvilke forskelle der var mellem de sociale klasser under industrialiseringen. Herunder hvordan arbejderklassens forhold var, og hvilke ændringer arbejderbevægelsen prøvede at skabe.

Vi vil gerne analysere og fortolke 'Lønningsdag (en idyl)' af Martin Andersen Nexø , og vi vil have fokus på hvordan arbejderklassens forhold og uligheder i samfundet bliver fremstillet novellen.

Derefter vil vi analysere og fortolke 'Gimleprogrammet 6.-8. juni 1876' af De Frie Fagforeningers Centralstyrelse, det socialdemokratiske Arbejderparti , og ’Louis Pio:

”Maalet er fuldt!” 1872’ af Louis Pio , hvor vi igen vil have fokus på arbejderklassens forhold og uligheder i samfundet.

Til sidst vil vi diskutere, hvorfor der var så stor forskel på de sociale klasser i industrialiseringen og hvilken udvikling det har medbragt til samtiden.

Indholdsfortegnelse
Resumé………………………………………………………………………………………2

Indledning………………………………………………………………………..…….…..3

Historie- og danskfaglig redegørelse………………………………………….X

Danskfaglig analyse……………………………………………………………………….X

Historiefaglig analyse…………………………………………………………………..X

Diskussion…………………………………………………………………………………...X

Konklusion…………………………………………………………………………………...X

Litteraturliste………………………………………………………………………...X

Uddrag
Lønningsdag (en idyl) er en novelle skrevet af Martin Andersen Nexø i 1900. Novellen handler om en gruppe arbejdere på deres lønningsdag. Først bliver naturen omkring stenbruddet beskrevet.

Da de er færdige med arbejdsdagen, venter de på værkejeren kommer med deres løn. Han kommer for sent, og de er bange for, at han vil forblive væk, som han også gjorde sidste lørdag.

Da værkejeren kommer og skal til at give arbejderne deres løn, kommer hans søn, og siger værkejeren skal med ind til byen for at spille kort.

Da sønnen får ham overtalt, kører de ind til byen. Til sidst kører værkejeren og hans søn forbi arbejderne på en slæde.

De løfter alle hatten undtagen den forreste arbejder, som er socialist og han bliver derfor pisket.

I novellen ser vi hvordan Marin Andersen Nexøs fremstiller arbejderlivet og forskellene på klasserne under industrialiseringen.

Ulighederne mellem klasserne spiller en vigtig rolle i novellen og i Nexøs fremstilling af industrialiseringen.

“Fandens også, at man ikke kan få sine surt erhvervede skillinger i ordentlig tid! Bare han ikke er rejst bort lige som forleden lørdag.”

Citatet viser de elendige forhold arbejderne havde og hvordan arbejdsgiveren under industrialiseringen gjorde som det passede dem.

Novellen ‘Lønningsdag’ strækker sig over en aften i slutningen af arbejdernes arbejdsdag og er fortalt i tredje person.

Novellen har to tydelige dele. Den første del er en beskrivelse af miljøet og naturen i og omkring stenbruddet. I de fire første afsnit bliver første landskabet og stenbruddet beskrevet

derefter bliver byen beskrevet og til sidst bliver arbejdernes familier beskrevet, og hvordan de venter på, at fædrene skal komme hjem.

Anden del handler om arbejderne og værkejeren, hvor værkejerens søn også kommer. I den første del venter arbejderne på værkejeren

derefter kommer værkejeren og vil gerne give arbejderne løn. Så tager historien en drejning, da værkejerens søn kommer.

Han vil have værkejeren med ind til byen, for at spille kort, og siger derfor, at han ikke skal give arbejderne deres løn, da han gerne selv vil bruge dem.

Han får overtalt værkejeren til ikke at give dem løn. I den sidste del har sønnen taget over. “Men sønnen griber pisken, slår et lystigt smæld over arbejderens hoved og klipper med snærten huen af ham, så den triller i grøften.”

Sønnen har her taget over i historien, og pisker altså en af værkejerens arbejdere, det viser hans magt overfor arbejderne. Som også skildrer hvordan arbejderklassens forhold og vilkår var under industrialiseringen.

Hovedpersonen i fortællingen er arbejderne. Arbejderne er dem der er i fokus, og dem der er medlidenhed for.

Det bliver skildret som nogen der ikke har det særlig godt. Vi ved de arbejder ved et stenbrud og skal lægge brosten, skærver og trappesten.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu