• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 1905

Indledning
“Det var kærlighed ved første blik”. Det er en sætning vi oftest hører fra vores bedsteforældre, som mødte hinanden på en sommerlejr i 1954. Her måtte morfar gøre alt for at charmere sig ind på mormor.

Der blev både taget roser, middage og andre romantiske ting i brug, før hun til sidst måtte overgive sig til den unge charlatan.

Historier som disse hører vi dog sjældent nu til dags, for de finder oftest nok slet ikke sted. Vi har alt for travlt med overfladiske tinder-beskeder, og forhastede kaffedates, og så er vi usikre.

Vi er usikre som aldrig før. Dette er kun blevet forstærket efter sociale medier er kommet til. Hvad skal man skrive? Skal man være kæk eller “fløde”?

Eller er det i sidste ende lige meget, for du kan jo altid trykke slet eller bloker. Netop denne problematik sætter Tine Høeg os op over for, i teksten “Jeg vælger Valencia”, som er en del af antologien “Jeg vælger uden filter”.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Anerkendelsen fra det modsatte køn. Blot et par linjer efter hendes diskussion med sig selv om valg af madret, ser vi en korrespondance med en fra det mandlige køn, her takker hun for “sushi og godt selskab”, og afviser ham derefter alligevel med sætningen

“Der er en mavefornemmelse, der ikke er helt rigtig”. (s. 2, l. 44 og 50) I løbet af hendes søgen efter kærlighed skriver hun med fem mænd, Tobias, Troels, Michael, Mark og Simon.

Alle disse mænd, afslutter hun hver især deres relation med beskeden “der er en mavefornemmelse, der ikke er helt rigtigt”. Det er en afvisning der er svær at sige imod, og derfor accepterer

de den også: “Hej du, nu har jeg lige tænkt lidt. Det er helt fair, hvis dine mavefornemmelse ikke er sporet ind på os to.” (s. 4, l. 125-127)

Hun har utroligt høje forventninger til kærligheden. Hvis forelskelsen ikke rammer hende øjeblikkeligt, er den ikke god nok. Hele hendes liv har hun set op til dem, hvis forhold er stereotypen på det perfekte (forældre og bedsteforældre).

Hovedpersonen har dog aldrig prøvet det på egen krop, og derfor har hun kun mærket den desperate og hurtigt overstået kærlighed. Kærlighedens meget bratte måde at stoppe på er dog hendes eget ansvar.

Usikkerheden vinder, og hun drager videre til næste mand. Trods usikkerheden bliver hun ved med at prøve og starte nye relationer med andre mænd: “Hej Rune.

Jeg ved ikke helt, hvad det her Tinder er for noget. Men du ser sød ud. Må man spørge, hvad du er for en? Hej Martin. Jeg ved ikke helt, hvad det her Tinder er for noget.

Men du ser sød ud. Må man spørge, hvad du er for en?” (s. 5, l. 133.136) Dette må tyde på at hun trods alt stadig tror på at den rette findes derude et sted.

Desperationen og længslen er noget der har fulgt hende gennem hele hendes liv. Hendes konstante sammenligning med alt og alle omkring hende, har påvirket hendes selvværd og gjort hende skrøbelig.

Som tidligere nævnt har hovedpersonen den alder, hvor man forventes at have styr på sit liv. Det forventede vores hovedperson nok også, at hun selv ville, for hun har sammenlignet sig med sin mor gennem hele sit liv, men i modsætning til hende

“Da jeg var seksten, stillede jeg mig med ryggen til spejlet, slyngede armene om mig selv og kiggede mig tilbage over skulderen. Det så ud, som om jeg blev omfavnet af fremmede hænder. (s. 3, l. 62-64)

fandt moderen kærligheden hos hendes far allerede som sekstenårig. Når hun nu ikke kan leve op til hendes mors høje standard, tyr hun til ikke at føle sig god nok.