Indledning
Hvorvidt sociale medier er har positive eller negative konsekvenser for identitetsdannelse og fællesskaber kan diskuteres. Det er en interessant og relevant debat, fordi vi i dag lever i et netværkssamfund, hvor nye, virtuelle netværker erstatter de traditionelle territorielt bunde fællesskaber, hvilket vil sige, at mange fællesskaber findes på nettet, og dermed foregår en betydelig del af socialiseringen på de sociale medier.
I et debatindlæg fra Politiken d. 18. januar 2016 kritiserer Tor Rabøl Andersen synet på de unge som ”egocentriske og selvelskende” (bilag A).
Han ser i stedet nutidens ungdom som en generation, der har en længsel efter fællesskab og kæmper for at skabe bånd (bilag A).
Denne længsel efter fællesskaber i socialiseringsarenaer som sociale medier, skole og idrætsforeninger ses, ifølge Tor Rabøl Andersen, hos unge fordi, der i vores tid ikke er det samme tilhørsforhold og fællesskab i lokalkvarteret, som der var engang, og at familiestrukturen samtidig er i opbrud.
Det kan støttes af Ulrich Beck og Christopher Lasch. På den anden side kan man i lyset af teoretikere som Giddens og Ziehe se de sociale medier som en del af en samfundsudvikling, der giver muligheder og frihed for individets identitetsdannelse og for Manuel Castells og Michel Maffsoli valg af fællesskaber. I denne opgave vil jeg diskutere disse uenigheder.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Identitetsdannelse
Fællesskaber
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Erwing Goffman sammenligner hverdagen med et teaterstykke, og bruger derfor begreber, som hænger sammen med dette. Ifølge ham er identitet noget, vi forsøger at kreere, og vi prøver at få andre mennesker til at synes godt om os.
Når vi gør dette, tager vi det, han kalder et face, på, som passer til den sociale sammenhæng, eller setting som Goffman kalder det, vi befinder os i.
Når man befinder sig i en social arena, bruger han begrebet frontstage, for det er her, man er ude at performe. Når man ikke er i en social sammenhæng, bruger han begrebet backstage, som dækker over tiden, hvor man er i sin private sfære.
Når det kommer til sociale medier, er vi i en gråzone, fordi man kan være social uden at være det fysisk, og derudover er man også en del af medierne, selv når man er offline.
Derfor supplerer Joshua Meyrowitz med begrebet middle region og erstatter frontstage og backstage med forward frontstage og deep backstage.
Middel region er en zone, som medierne har skabt, fordi vi i det senmoderne samfund sjældent befinder os helt ude af sociale sammenhænge, altså i deep backstage.
Skriv et svar