Indledning
Hvorvidt sociale medier er har positive eller negative konsekvenser for identitetsdannelse og fællesskaber kan diskuteres.
Det er en interessant og relevant debat, fordi vi i dag lever i et netværkssamfund, hvor nye, virtuelle netværker erstatter de traditionelle territorielt bunde fællesskaber, hvilket vil sige, at mange fællesskaber findes på nettet, og dermed foregår en betydelig del af socialiseringen på de sociale medier. I et debatindlæg fra Politiken d. 18. januar 2016 kritiserer Tor Rabøl Andersen synet på de unge som ”egocentriske og selvelskende” (bilag A).
Han ser i stedet nutidens ungdom som en generation, der har en længsel efter fællesskab og kæmper for at skabe bånd (bilag A).
Denne længsel efter fællesskaber i socialiseringsarenaer som sociale medier, skole og idrætsforeninger ses, ifølge Tor Rabøl Andersen, hos unge fordi, der i vores tid ikke er det samme tilhørsforhold og fællesskab i lokalkvarteret, som der var engang, og at familiestrukturen samtidig er i opbrud.
Det kan støttes af Ulrich Beck og Christopher Lasch. På den anden side kan man i lyset af teoretikere som Giddens og Ziehe se de sociale medier som en del af en samfundsudvikling, der giver muligheder og frihed for individets identitetsdannelse og for Manuel Castells og Michel Maffsoli valg af fællesskaber. I denne opgave vil jeg diskutere disse uenigheder.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Identitetsdannelse
Fællesskaber
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det er Ulrich Beck enig i, men han har også kritik. Hans begreb institutionaliseret individualisering bygger nemlig på, at der er rig mulighed for selvrealisering i det senmoderne samfund, men at der også bliver stillet krav til individet udefra om at tage refleksive valg.
Det vil sige, at der i vores tid er bedre mulighed for selvrealisering og at gøre og lave hvad man, men at det også kan være hårdt, fordi det forventes, at de mange muligheder udnyttes, og samtidig er det ikke muligt ikke at tage et valg.
Dette ser vi på sociale medier, når man opretter sin profil. Man er tvunget til at tage et valg om, hvad ens brugernavn skal være, om man vil skrive noget i sin biografi, og hvad det skal være, om man vil poste nogle billeder, eller om man vil lade være.
Selv hvis man beslutter sig for hverken at skrive noget i sin biografi eller poste nogle billeder, har man stadigvæk reflekteret over, hvordan ens identitet fremstilles, da alle disse ting til sammen skal afspejle ens personlige identitet.
Erwing Goffman sammenligner hverdagen med et teaterstykke, og bruger derfor begreber, som hænger sammen med dette. Ifølge ham er identitet noget, vi forsøger at kreere, og vi prøver at få andre mennesker til at synes godt om os.
Når vi gør dette, tager vi det, han kalder et face, på, som passer til den sociale sammenhæng, eller setting som Goffman kalder det, vi befinder os i.
Når man befinder sig i en social arena, bruger han begrebet frontstage, for det er her, man er ude at performe. Når man ikke er i en social sammenhæng, bruger han begrebet backstage, som dækker over tiden, hvor man er i sin private sfære.
Skriv et svar