Indledning
Oplysningstiden strækker sig mellem 1690 og frem til 1789. En stor fordeling af kønsrollerne, og forestilling af menneskerettigheder.
Kvindernes rettigheder blev skabt, og der var en hård vej væk fra uligheden og splittelsen mellem kønnene. Fra oplysningstiden og til nu har vi udviklet Metoo- debatten, hvilket har fået en stor betydnings, og skabt stor debat.
Jeg vil fordybe mig med kvindedebattens kamp gennem tiderne. Besvarelsen er baseret på min op- gaveformulering; Er oplysningstidens idealer om køn relevante i dag?
Indholdsfortegnelse
Resume 3
1. Indledning 1
2. Metodeovervejelser 1
3. Besvarelse Af Problemformulering 2
- 3.1 Redegørelse 2
- 3.1.1 Redegør for Kampen for Ligestilling I Oplysningstiden 2
- 3.2 Analyse 3
- 3.2.1 Analyser ”En Kongelig Affære” Med Fokus På Forholdet Mellem Kønnene. 3
- 3.3 Diskutere 4
- 3.3.1 Diskuter Om #Metoo Er Et Skridt På Vejen Til at Opnå Ligestilling? 4
4. Konklusion 6
5. Bibliografi 1
6. Bilag 1
- Bilag 1. 1
- Bilag 2. 2
- Bilag 3. 2
- Bilag 4. 3
- Bilag 5. 3
- Bilag 6. 4
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Oplysningstidens periode forgik fra 1960 til ca. 1789, hvor kvinderne ingen rettigheder havde. Kvinderne havde ingen stemmeret, og der var ingen ligestilling mellem kønnene.
Den stand man tilhørte, var altafgørende for, hvilke pligter og rettigheder man havde. Under den store franske revolution gjorde Olympe de Gouges sig stærkt gældende, som forkæmper for ligestilling mellem kønnene.
Olympe de Gouges var datter af en slagter, og blev som 17-årige gift med en midaldrende mand, som hun efter få års ægteskab forlod. (Menneskerettigheder - censur, køn og religion).
Hun valgte at drage med sin søn til Paris, for at ernære sig som forfatter. En af hendes vigtigste re- sultater var udformningen af kvinderettigheds erklæringen, som blev offentliggjort 1791, i septem- ber.
Erklæringens titel var ”Déclaration des droits de la Femme et de la Citoyenne”, hvilket betød erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
Olympe De Gouges var en af de første kvinder der skrev sig i historiebøgerne, som feminist og kvindesagskæmpere.
Hendes opråb havde stor betydning for kvindernes forhold i revolutionsårene. Hun fik gjort skilsmisse lovligt, og det blev muligt at kunne ophæve arrangerede ægteskaber.
Hendes kamp var kortvarig, da hun d. 3. november 1793 blev ført til guillotinen, ved Place de Con- corde i Paris.
Hun blev dømt til døden for at protestere mod henrettelsen af Ludvig den 16., udover dette havde hun også kritiseret det politiske samfund.
Hendes kamp gjorde faktisk, at kvinder oprettede kvindelige organisationer, hvor kvinderne udførte militante aktiviteter og socialt arbejde.
Alle forholdene forsvandt efter revolutionen, hvor loven om skilsmisse ophørte igen i 1816, og de franske kvinder fik ikke stemmeret før 1944.
Skriv et svar