Indledning
I slutningen af 1800-tallet skete der markante ændringer i Danmarkshistorien, da det nemlig var på det tidspunkt vi havde det moderne gennembrud, hvor man ikke kan undgå urbaniseringen og industrialiseringen.

Louis Pio indkaldte til møde i 1872, formålet var klart, bedre levevilkår for arbejderne. Det faktum at prisen på fødevarer steg, mens arbejdsgiverne prøvede at holde lønnen nede, for selv at kunne klare sig selv.

Økonomiske faktorer, ringe arbejdsvilkår og usle forhold i hjemmet, var skyld i arbejdernes stigende vurdering. Det var primært disse konkrete ting, der satte gang i arbejdernes kamp.

I redegørelsen vil jeg inddrage en kildeanalyse af ”Program for det danske socialdemokrati” og jeg vil give en analyse og fortolkning af Jacob Hansens novelle “Lock out” (1900) og Robert Koehlers maleri “Strejken” (1886)

Dette vil jeg gøre ved hjælp af to hoveddele, først en historiedel med fokus på redegørelsen og kildeanalysen og en danskdel med fokus på “Lock out” og “Strejken”

Det moderne gennembrud er en litterær periode, hvor man typisk siger den varede fra 1870-1890. Arbejderklassen var en stor del af det denne periode.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3

1. Redegør for arbejderklassens levevilkår og kamp i slutningen af 1800-tallet 3
- Urbanisering og industrialiseringen 3
- Pio kamp for bedre levevilkår 4
2. Kildeanalyse af Program for det danske socialdemokrati 5
3. Analyse og fortolkning af Jacob Hansens novelle “Lock out” 6
4. Analyse og fortolkning af Robert Koehlers maleri “Strejken” 7
5. Konklusion 8
6. Litteraturliste 9

Uddrag
Folk begyndte at strejke, i 1872 var der murestrejke. Murerne arbejder fra kl. 6 til kl 19. seks dage om ugen. Dog blev der den 3. april 1872 indledte de en strejke for at få afskaffet slavetimen fra 18-19.

Man sagde strejken var arbejdernes stærkeste våben, for hvis de nedlagde arbejdet tjente virksomheden ikke nogle penge.

Strejken kaldte man også for skruen, da man på skift nedlagde arbejde på forskellige virksomheder. Det gjorde så også at virksomhederne blev nød til at give flere penge og kortere arbejdsdage til arbejderne.

2. Kildeanalyse af Program for det danske socialdemokrati
Eftersom at arbejderne har strejket og folk klager over de ikke får nok i løn, udgiver socialdemokratiet og Louis Pio den 14. juli 1888 et program for hvordan hovedformålene kommer til at lyde.

Det handler om at de vil opnå offentlig magt og gøre alle arbejdsmidler til folkets ejendom. Det går ikke at de fleste fra arbejderbevægelsen ikke kan betale husleje og mad, selvom de arbejder så meget som de gør.

Eftersom alle de arbejdere har strejket, har det ikke være godt for nogle af dem. Arbejderne gider ikke arbejde og tjener ikke penge til familien, fabrikkerne tjener ikke penge, da de ingen medarbejdere har.

Det er tydeligt at se at socialdemokratiet og folket er utilfredse med hvordan tingene fungere, de vil gøre noget ved det og hjælpe. ”Det er socialdemokratiets opgave at befri arbejdet fra den udbyttede kapitalisme.

Alle partier, som ikke anderkender denne opgave for at være statens øjemed” idet de siger her, fortæller de, at der skal gøres noget og de nok skal gøre noget.

Det går nemlig ikke at alle arbejderne arbejder i så dårlige forhold, hele dagen for ingen penge. Der indføres så 26 love, som ligesom skal holde styr på Danmark.

Love som, indførelsen af etkammersystem og alt arbejde af børn under 14 år forbydes på fabrikker og værksteder blev indført.

Det er alle muglige grundlæggende love som folk skal overholde, ”Almindelig, lige og direkte valgret med hemmelig afstemning til alle stats og komunneinstitutioner for mænd og kvinder fra 22 aars alderen” Dog får kvinder først stemmeret i 1915.