Jytte Hansen | Erhvervsret

Indledning
Der er i denne eksamensopgave en række problemstillinger, som der vil blive behandlet individuelt nedenfor.

Indholdsfortegnelse
Er Jytte Hansen (Herefter ’’JF’) bundet af handlen i aftaleretlig og forbrugerretlig forstand?

Redegør begrundet for, hvad indholdet i juristens notat bør være.

Redegør begrundet for ægtefællernes formueforhold såvel under ægteskabet som ved en eventuel skilsmisse, samt for om Thorkild allerede ved indgåelse af ægteskabet kunne have stillet sig selv bedre økonomisk i forhold til en eventuel skilsmisse. Tag ligeledes stilling til om banken kan foretage udlæg i ægtefællernes aktiver.

Du bedes hjælpe Olliver med at redegøre for forskellige muligheder for sikkerhed i virksomheden og/eller ejendommen, samt hvordan sikkerheden i hvert enkelt tilfælde skal etableres.

Du bedes hjælpe Olliver med at redegøre for forskellige muligheder for sikkerhed i virksomheden og/eller ejendommen, samt hvordan sikkerheden i hvert enkelt tilfælde skal etableres.

Hvilke muligheder har Lars for at få sit tilgodehavende tilbage?

Ville svaret havde været anderledes hvis tilgodehavendet ændres til kr. 80.000 fremfor kr. 160.000?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det følger af opgaveteksten, at fremtiden for Jytte og Thorkilds ægteskab ikke lover alt for godt. Thorkild vil i den forbindelse vide, hvordan han er stillet i en eventuel skilsmisse.

Det oplyses, at Thorkild har overtaget sin fars virksomhed, hvis værdi er udregnet til at udgøre 4,8 mio. kr.

Det oplyses endvidere, at ægtefællerne har fællesindbo til en værdi på ca. 600.000 kr. og at Thorkild ejer en Audi Q4 40 e-tron, som han har købt på kredit for 384.990 kr., som er finansieret med et lån på 184.990 kr. med sin gamle bil i bytte.

Han ejer desuden også en ejerlejlighed i Århus, der er købt til sin søn. Lejligheden er vurderet til 2.600.000 kr. med en restgæld på 1.800.000 kr.

Jytte har en opsparing på 450.000 kr. på sin ratepension og ejer en lille Robert Jacobsen skulptur, som hun har arvet som fuldstændig særeje, der har en værdi på ca. 200.000 kr.

Jytte har tillige optaget et mindre banklån på 175.000 kr. til køb af flere Robert Jacobsen værker. Jytte har ikke betalt afdrag og banken truer med at foretage udlæg i ægtefællernes aktiver.

Udgangspunktet er, at hver ægtefælle råder over sin egen formue under ægteskabet, uanset om formuen er erhvervet før eller efter indgåelsen af ægteskabet, jf. ægtefællelovens § 1, stk. 1.

Det følger dog af lovens § 1, stk. 2, at en ægtefælle skal råde over sin formue på en sådan måde, at den ikke utilbørligt forringes til skade for den anden ægtefælle.

Det fremgår endvidere af ægtefællelovens § 3, at hver ægtefælle under ægteskabet hæfter med sin formue for sine forpligtelser, uagtet om forpligtelserne er opstået før eller under ægteskabet.

Det vil sige, at både Thorkild og Jytte hæfter hver for sig for den gæld de har oppebåret for henholdsvis det lån som Thorkild har på bilen og sønnens lejlighed og Jyttes banklån på 175.000 kr. for købet af diverse kunstværker.

Det vil således ikke komme den anden ægtefælle til økonomisk til last, at den anden ægte fælle optager gæld, medmindre det har karakter af lovens § 1, stk. 2 om en ægtefælles råden over formuen, hvor den utilbørligt forringes.

I tilfælde af, at Jytte og Thorkild skulle blive skilt, gælder der efter ægtefællelovens § 5, at der ved separation eller skilsmisse så deles ægtefællerne deres formuer lige, medmindre der er indgået aftale om delingen efter lovens § 32 eller andet følger af § 26.

Dette betegnes som delingsformue, og ægtefællernes delingsformue udgør et formuefællesskab mellem ægtefællerne, jf. ægtefællelovens § 5, stk. 2.

For så vidt angår den lille Robert Jacobsen skulptur, som Jytte fik i arv i fuldstændigt særeje, gælder det efter lovens § 12, stk. 1, nr. 2, at i tilfælde af skilsmisse så beholder Jytte sin formue og dermed ikke er genstand for formuedeling.

Skulpturen, der udgør en pris på 200.000 kr. skal derfor ikke indgå i boet, jf. lovens § 26, stk. 1, nr. 1.

I forhold til Jyttes opsparing på sin ratepension gælder det i henhold til ægtefællelovens § 15, at ægtefællerne ved ægtepagt kan aftale, at værdien af deres ratepension skal indgå i formuedelingen ved skilsmissen.

Det følger af lovens § 26, stk. 1, nr. 3, at pensionsrettigheder ikke indgår i ligedelingen af ægtefællernes delingsformue ved skilsmisse.

Det fremgår af ægtefælleloven § 29, stk. 1, at der ved opgørelsen af delingsformuen fradrages gæld, som har sikkerhed i aktiver, der er delingsformue.

Desuden fradrages usikret gæld, som er stiftet til brug for anskaffelse, forbedring eller vedligeholdelse af aktiver, som er delingsformue, eller i øvrigt kan henføres til sådanne aktiver.

Det kan afslutningsvis konkluderes, at hverken Jyttes opsparing eller skulpturen ikke indgår i boet. De har i udgangspunktet 600.000 kr. i fælleseje.

Desuden har Thorkild aktiver til en samlet værdi på 6 mio. kr. Boet udgør således 6.600.000 kr. som skal deles lige mellem ægtefællerne i tilfælde af skilsmisse.