Indledning
Når barndommens minder rumsterer i erindringen, er det særligt juletiden, der står klarest for mange.
De traditionelle begivenheder er dybt forankrede i os, fordi det vækker en vedvarende følelse af glæde og medmenneskelighed.
Uanset hvilken aktuel livssituation der forekommer, formår julen at overskygge hverdagsproblemerne og give trøst. Det ligger i underbevidstheden, at julen drejer sig om at vise næstekærlighed og generøsitet.
Opgøret med tilværelsens meningsløshed og uendelig strøm af udfordringer til fordel for julehøjtidens ånd tematiseres i novellen “Jul i barakken” (1959) af den tyske forfatter, Siegfried Lenz, fra novellesamlingen Vinter- og julefortællinger (2018).
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Miljøet afspejler familiens levevilkår, hvor de kamuflagefarvede, gamle barakker med fælles toilet og vandledning beskrives.
De er i overlevelsestilstand som følge af krigen, der har medført et ustabilt liv for familien blandt mange andre.
Der hersker generelt fattigdom, og familien lever under særdeles dårlige forhold. Det fysiske miljø påvirker personernes relationer til hinanden og deres psykiske trivsel:
“Fred lavede sig et leje af avispapir, brugte en vatteret jakke som tæppe og sov julen i møde fire dage og fire nætter, mens mor og jeg gik rundt og frøs og skændtes stilfærdigt med de to gamle
der hed Jegelka til efternavn, for at Fred kunne få ro.” Hverken moren eller jeg-fortælleren udviser følelser af begejstring eller afsavn, da Fred vender hjem igen fra krigsfangelejr.
De skændtes derimod med naboerne, som de udelukkende kender på efternavn og dermed intet dybere forhold har til
selvom naboerne står i selvsamme tragiske situation i det sønderbombede Tyskland. Det vidner om, at familien ikke kan overskue at skabe en relation til naboerne eller magte at engagere sig i Freds hjemsendelse, fordi de ikke aner deres levende råd.
De vanskeslige omstændigheder omfatter både økonomiske hovedpiner og mangel opfyldelse af de grundlæggende menneskelige behov, hvorfor juletiden ikke appellerer til familien.
Alligevel ændrer stemningen sig første juledag, hvor Freds hjemkomst markerer et vendepunkt. Familiens sindsstemning og indstilling til julen forandres pludselig, da moren vælger at pynte op
Fred barberer sig i anledning af dagen, og jeg-fortælleren får foræret kul for første gang. Det bliver skabt en julestemning, der gør moren fuld af fortrøstning og får hende til at spøge med sine sønner:
Skriv et svar