Indholdsfortegnelse
Hiphoppens typer
Centrale tematikker
MC Einar – Jul, det’ cool (1988)

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Vi har i vores projekt valgt at kategorisere hiphoppen i nogle forskellige typer, da der på trods af nogle fælles egenskaber som sproglig kode er forskel på, hvordan rapperen iscenesættes i teksten.

Vi skelner mellem tre typer af hiphop, som er defineret af Jan Aasbjerg Petersen: Hardcore hiphop, playerhiphop og jamhiphop (Aasbjerg Petersen 2010).

Alle har det tilfælles, at de indeholder selvhævdelser, men der er forskel på, hvordan rapperen hævder sig selv i hver af de tre typer af hiphop.

I hardcore hiphop benytter rapperen verbal vold til at hævde sig selv og til at nedgøre andre. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om tekstlig og ikke fysisk vold, og fungerer derfor som en slags territorial afpisning.

Der er ofte tale om et tydeligt 'jeg' som afsender og et tydeligt 'du' som modtager af den verbale vold, men modtageren er som regel ikke yderligere konkretiseret end med et 'du'.

Den hardcore hiphop har altså i sinde at understrege rapperens hårdhed både ved brug af selvhævdelse og nedgørelse af andre.

I playerhiphoppen hævder rapperen sig selv ved at understrege sin overlegne livsstil. Rapperen præsenteres i teksten som en player (en med pigetække), som vælter sig i penge, byture og selvfølgelig kvinder.

Playeren handler uden de store moralske skrupler og livsstilen bygger på at have det sjovt, frem for at tænke på konsekvenserne.

Når rapperen hævder sig selv i playerhiphoppen er det ikke nødvendigvis rettet mod et 'du', men hvis et 'du' er involveret går kritikken på, at 'du'et ikke er en lige så stor player som rapperen selv.

I jamhiphop går selvhævdelsen på rapperens tekniske evner i forhold til rytme, rim og ord, og er således karakteriseret ved at indeholde komplekse rim og semantiske skred.